Det føles som om vi har fået mere ro på herhjemme. Som om vi har været gennem et tigerspring, og er omme på den anden side nu. Det virker som om Nicholas har tilegnet sig en masse nye færdigheder, og nu har han fundet sig tilpas med at kunne en masse nye ting.

Han kom hjem med en fin lyserød prinsessekrone til mig i går. ‘Det er kærlighed til dig, mor!’ Forklarede han. Jeg tog den på, min fine prinsessekrone. Han var så stolt, og jeg tog billeder af mig med den på. Den skønneste kærlighedsgave.

Og han havde været den første ved døren omklædt og med støvler på, da de skulle udenfor i går i børnehaven. Helt selv. Han plejer at lave postyr og være en af de sidste.

Her til aften lavede han to pølser på toilettet. Han sad der så fint, og jeg tror på, at han nok skal komme af med bleen. Måske endda snart. Han har helt tør natble hver morgen. Nu prøver vi toilettet lidt af, når han har lyst.

Forleden sagde han vredt til mig, at jeg er dum. Jeg så ked ud, og han holdt hånden op og sagde ‘Bare rolig, mor – det er tomme ord!’ Hvor får han dét fra?!