Forleden talte jeg med min far, og han fortalte, at han var kommet på hospitalet. Ikke noget særlig alvorligt, sagde han og skiftede emne. Jeg undrede mig, men så afsluttede han samtalen.

I dag ringede min bror så og bekræftede min mistanke. Min far er virkelig syg. Han kan ikke stå og gå ved egen hjælp. Han ene fod er hævet, og han kan ikke klare sig selv. Det er sket i løbet af et par dage.

Jeg vil så gerne være der. Han skal undersøges for noget med nyrerne i morgen, og så må vi se.

Åh Gud, jeg havde ikke set det komme. Det er gået så hurtigt. Og hvad så nu?