… Imorgen er den store dag – de nye Skylanders og det nye Skylander-spil kommer på gaden. Vi bliver hidkaldt hver gang reklamen vises på fjernsynet, og vores dreng er helt oppe at køre. Det er det største lige nu, og han taler meget om det. Så vi har aftalt, at vi køber det nye spil i morgen.
Jeg spurgte ham så inden sengetid ‘hvad skal du have med på legetøjsfredag i børnehaven?’ Og så svarede han lykkeligt; ‘de nye Skylanders!’
Da jeg forklarede ham, at han først kan få dem efter børnehaven er lukket, og han ikke kan få nye Skylanders med i børnehaven i morgen – så væltede hans verden, og han græd store ægte desperate skuffede salte tårer. Jeg forklarede ham, at vi ikke kan lave om på rækkefølgen, og han accepterede faktisk uden videre denne meget uvelkomne ændring i den plan, han havde fået ind i sit hoved. Han krammede mig godt nok hårdt, og jeg kunne mærke, at ked-af-det-heden lige så stille forlod ham. Nu glæder han sig til imorgen igen 💕
Min søn fik det i fødselsdagsgave søndag og har stort set spillet lige siden.
Jeg synes det er et gennemført og fantastisk spil med kun én lille fejl… Det gemmer kun få steder undervejs, så vi har stor ballade, når det er tid til at stoppe. I går tog jeg tid. Der var omkring en halv time mellem “gemmestederne” og så længe kan vi altså ikke altid vente.
Hvad gør I, når det er nødvendigt at stoppe midt i en bane?
Kh, Anne-Mette
LikeLike