Det er gået op for mig, at jeg hele livet ikke bare har været en kvinde – nej, jeg har været en dårlig version af en mand i en mandeverden. Nu har jeg tænkt mig, at jeg er kvinde, og at jeg er god nok.

Det, der er galt er, at jeg hele mit liv har levet i en mandeverden på mænds præmisser, jeg måles på en anden standard end mænd, mit køn er afvigende, forventes at forhandle som mænd, arbejde mere end mænd og stoppe med at græde, når det er hårdt.

Men guess what som kvinde er jeg skabt genetisk med flere tårer end mænd, så når du siger til mig “stop det tuderi”, så mener du i virkeligheden “vær en mand”.

Og det er slut med det.

Jeg er ikke en mand, og jeg vil være i verden på en kvindes præmisser, ikke mænds.