Skolestart – igen

I aftes var der travlhed før sengetid. Skolestart i morgen? Skolestart i morgen!!? Madpakke, drikkedunk, nøgler, spidse blyanter, hvilke bøger skal med? Og er der luft i cyklen? Er der batteri på skole ipad’en?

Knægten var helt klar. Han slog øjnene op, krammede mig og slog dynen til side, og så var han oppe. Han fik spist morgenmad, fik varmt tøj på og var hurtigt ude af døren sammen med min mand. Lejligheden virkede uvant forladt, og så stod jeg der som den sidste. Det er så længe siden, at han har været ude af døren og i skole om morgenen, men han er helt parat, og han glæder sig.

Livstegn fra lockdown #2 Ingen skærmskam her!

Hvor skal jeg starte? Her er jo liv. Eller måske er det snarere eksistens? For ordet liv antyder noget livligt a’la det, der foregår i en myretue. Sådan er det (heller) ikke her. Vi eksisterer, får det bedste ud af dagene, men venter egentlig bare på, at tiden går, og ‘det’ bliver bedre.

Photo by Julia M Cameron on Pexels.com

I store træk kører det med hjemmeskolen mellem 8 og 14 hver dag. Vi håber, at knægten lærer det, han skal, men det er ikke det vigtige for os lige nu. Trivsel er vigtigst. Han glæder sig usigelig meget til at komme i skole igen og lege med sine venner. Hans sociale liv er fuldstændig lagt ned, for der går uger mellem, at han ser en jævnaldrende irl. Sådan er det, når der ikke er nogle søskende.

Han kommer ikke særlig tit udenfor, men det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra os andre. Vi stæser jo heller ikke rundt på villavejene i regn, slud og mørke. Det ville ellers pynte at kunne blogge om al vores aktivitet 😉

Til gengæld lider vi ikke af skærmskam her hos os. Jeg har bemærket det ret meget på TV og på blogs på det seneste. Forældre, der skærmskammer sig på deres børns vegne – og tit også på deres egne vegne. Frem med den nihalede og så basher mange sig selv på ryggen, for “jeg burde jo ikke sidde så meget med den skærm …” For nogle er det skamfuldt, når man selv og/eller ens børn er på skærm hele dagen i skolen PLUS mere eller mindre resten af dagen i fritiden.

Hvorfor mon skærme er så syltet ind i skam? Jeg skal ikke kloge mig på hvorfor, men jeg kan tilvejebringe, at her hos os er der ingen skærmskam. Det er helt bevidst.

Vi er mere online end normalt, mere på mobiler, mere på Mac/gamerpc, vi streamer mere, ser mere flow-TV, vi læser bøger analogt og på Mofibo. Det er, som det er, og det er helt okay.

For det er ekstraordinære tider nu. Det er ikke nu, at vi vælger at fastholde dogmer og principper og ihærdigt forsøger at lave en paladsrevolution. Vi skal ikke læsse mere ovenpå Coronaens frustrerende dynd. Det handler om, at vi skal helskindet igennem, især mentalt. Det handler om at finde en vej, der fungerer for os. Vi går efter at holde fokus på trivsel og søger at minimere risikoen for frustration, konflikter og problemer. Situationen er frustrerende nok i forvejen.

Jeg ser det som vores vigtigste opgave at fokusere på at sejle sikkert igennem et svært farvand. Ude på den anden side er der smult vande og godt vejr. Der skal vi hen. Det betyder, at her og nu skal vi holde sammen, og det skal være rart og hyggeligt. Vi gør alle vores bedste i en presset tid. Uden skam. Sådan får vi bedst hverdagen til at fungere.

Extended version – Corona lockdown #2

Vi vidste det egentlig godt, men i går blev det officielt; Corona lockdown og hjemmeskole til 7. Februar. Hele 3 … T R E uger endnu 🥺

I vores nabolande går det ikke meget bedre. Angela Merkel sagde det i klartekst i går, at hvis de ikke forlænger lockdown i Tyskland, vil incidensen være tidoblet til påske pga den engelske mutation. Det er det, vi kigger på. Tallene fra især London og Irland er heftige. Så det er, som det er. Et f##king vilkår.

Dyb indånding .. og så fortælle knægten, at han må holde ud 3 uger endnu. Det ramte ham. Han er enebarn, og hjemmeskole er enormt ensomt, selvom han er online med sine drenge. Han glæder sig til at komme tilbage til hverdagen.

Han sagde, at han ville ønske, at han kunne resette 4. klasse. Han vil gerne ta’ 4. klasse en gang til, når det her er forbi. Altså, med alle hans venner og lærere. Det er helt i tråd med andre unge, som også er demotiverede og ønsker at starte forfra på deres uddannelse. Det niver …

Vi ønsker alle sammen, at ungerne kan komme tilbage til skolen, til deres venner, til livet … Så vi kniber balderne sammen herhjemme og holder os for os selv, så længe det er nødvendigt.

( – og ja, de siger 3 uger endnu, men jeg tror, at knægten tidligst er tilbage i (nød)skole efter vinterferien. Måske bliver det efter påske. Dét håber jeg virkelig ikke .. )

Tilbage til hverdagen .. sort of!

Så vendte vi tilbage til hverdagen .. en slags hverdag med flere restriktioner og en ny runde hjemmeskole. Det er helt sikkert IKKE, hvad jeg ønskede mig til jul og slet ikke det, jeg håbede at begynde 2021 med 😀

hvordan går det med hjemmeskolen?

Knægten går jo i 4. klasse, og han er hidtil sluppet for hjemmeskole på Teams. Med andre ord, er han slet ikke trænet i at begå sig i et virtuelt klasselokale .. endnu da, for håbet er som bekendt lysegrønt!

Skolen startede i dag 12:15, og han nægtede at sidde sammen med mig (det er PIIINLIGT, mor!), der arbejder hjemme af samme årsag. Han efterlod sin egen Ipad og mobilen hos mig og forsvandt ind på sit værelse med skoleIpad’en.

Han dukkede op efter blot 10 minutter, midt i matematiktimen og spurgte: “Moar, må jeg lave popcorn? … nå, ikke” svarede han og grinede og forsvandt igen, da han så mit måbende fjæs.

Senere var vi nødt til at lukke døren til hans værelse, fordi han råbte så højt, og kammeraterne grinede, så det gjaldede gennem hytten. Jeg kiggede ind og forsøgte at få ham til at skrue ned for den højlydt entusiastiske tilgang til skolearbejdet (!). Ungerne lavede matematik i grupper. “HVOR MANGE PROCENT AF ELEVERNE ER SÅ TILBAGE I KLASSELOKALET?” var der en, der brølede. Jeg lukkede døren udefra. Svaret er: NUL procent.

Efter 1 1/2 time var skoledagen forbi, og jeg spurgte ham pædagogisk “hvad har du lært idag?” – “Intet!” svarede han begejstret og gik ind for at snakke (højlydt) videre med sine venner. Og så lavede han popcorn.

Jeg håber, at der er noget lærdom, der smitter af på ungens hjernebark. Og så krydser jeg fingre for, at det ikke kommer til at vare for længe … Det er på sin egen måde sjovt og skørt. Jeg har taget billeder til vores fotobog, for ingen vil om 20 år tro på, at det var sådan, at det var den 4. januar 2021. Vi vil fortrænge alt det her, når det engang er forbi. Så jeg accepterer dette vilkår og prøver at flyde med strømmen her. Det er forbigående, og så må vi indhente det senere. I mellemtiden vil vi prøve at få det bedste ud af det. Det er jo også en slags nytårsforsæt 😀

Det er ikke HELT sådan det foregår hjemme hos os!
Photo by Valery on Pexels.com
Vi er mere ovre i noget cirkusagtigt – og meget gerne med popcorn til!
Photo by Vidal Balielo Jr. on Pexels.com