Så er valgkampen i gang! Herhjemme følger vi livligt debatterne (ja, indtil jeg dratter udmattet om kl 22), og idag har jeg talt med Venstre i Søllerød om at blive del af valgkampen. Så jeg regner med, at jeg – i bedste skolepigestil – skal husstandsomdele små foldere i weekenden! Og formentlig skal jeg også være tilforordnet ved valget 13. november. Så kig efter mig, hvis du skal stemme i Rudersdal Kommune 🙂
Apropos skole; kan en skole blive slidt ned på 6 år, hvis den var i tiptop stand i forvejen? Nej, vel? Det mener jeg ikke, så hvis socialakrobat ville jeg ikke hive nedslidte folkeskoler, plejehjem og hospitaler frem som argument flere gange om dagen. For de efterlod ikke en folkeskole i topform, da de måtte afstå regeringsmagten i ’01. 6 års slid på en i forvejen hærget skole giver nok en nedslidt skole, men hvem har så egentlig skylden for ikke at have afsat de fornødne ressourcer?