Stress

Stress .. et af tidens mest anvendte ord, men også et af de – efter min mening – udvandede ord. Tit bruges ordet som synonym med ’jeg har travlt’, for det lyder bedre (?) at sige, ’jeg er stresset’. Men stress … er det noget, der kommer udefra? Er stress kun relateret til jobbet?

 

Jeg mener, at man bør anlægge en mere holistisk tilgang til stress. Der er mange faktorer, der udløser stress, men den vigtigste faktor er dig selv. Din tilgang til livet, din psyke og ikke mindst din fysik afgør, om du har risiko for at blive ramt at stress. Jeg vil gå så langt som at sige, at man selv kan vælge, om man vil blive stressramt. Ikke sådan at forstå, at det er nemt at vælge stress fra. Det er svært at undgå at blive stresset, men du har altid et valg. Eller rettere; mindst ét fravalg.

 

Stress handler nemlig meget om fravalg – eller rettere manglen på fravalg. Når man ikke vælger fra, men blot vælger til og til og til … jamen, så vælter læsset en dag. Så er det for meget, og så bliver man stresset.

 

Når man taler om stress, taler man oftest om job-stress. Men job-stress er kun en af de faktorer, der gør, at du kan blive stresset. Følgende faktorer er også stress faktorer:

Din kæreste – eller mangel på samme; giver jeg nok, forsøger jeg alt, vi skal også snart i biografen eller ud og spiser, overrasker jeg ham nok, er jeg god nok, jeg er altid for træt …

Dine børn – eller mangel på samme …

Din familie; skal jeg snart invitere igen …

Dine venner; nu skal vi snart ses …

Dine forventninger til dig selv; er jeg god nok, gør jeg det godt nok …

Dine forventninger til andre; hvorfor ringer han/hun aldrig, skuffelser …

Dit liv; er det som jeg forventer, får jeg det jeg drømmer om …

Dine planer og livsdrømme …

Dine uopfyldte drømme …

Din energi; æv, jeg er altid træt, orker ingenting …

Din økonomi; har jeg råd til …

Dit udseende; din vægt, dine lår, dit hår …

Din bil; klarer den syn næste gang …

Dit tøj; ser jeg nu ordentlig ud, har jeg rent tøj …

Din træning; jeg burde jo også …

Din nattesøvn; ej, nu får jeg ikke sovet nok …

Din kost; er den nu sund nok, shit jeg skal købe ind …

Din sommerferie; har vi nu råd til det vi har lyst til …

Dit hjem; hvordan får jeg overskud til at indrette det lidt federe, hvordan får jeg tid til at pynte op til jul, rydde op, gøre rent, vaske håndklæder …

 

Alle disse faktorer er stressfaktorer, som kan sende stærke kvinder/mænd til tælling.  Du kan sikkert nævne mindst et par stykker, som jeg ikke har fået nævnt, og jeg er sikker på, at din puls stiger i takt med, at du læser listen igennem, fordi ovennævnte ER stressende.  Og så har jeg ikke engang nævnt job-stressen.

 

Efter min mening er det underligt, at der fokuseres så meget på job-stress for så overser man ofte en hel masse stressfaktorer, som også har været med til at vælte læsset. Og den efterfølgende bearbejdning af stressen fokuserer kun på en lille del af din stress; den fra jobbet. Mange af ovenstående stressfaktorer, som kan ændres på – af dig selv. Og det er måske det, der er humlen. Ved job-stress er vi tilbøjelige til at skyde skylden på arbejdsgiveren, fremfor at tage skylden selv. Det gjorde jeg ihvertfald til at begynde med.

 

Arbejdsgiveren har måske en del af skylden, men det er altid dit eget ansvar at sige til og fra – eller ultimativt: stå af og fjerne dig fra stressbelastningen, uanset om det så betyder opsigelse eller sygemelding. Det er altid dit ansvar! Du må sætte grænser for, hvad du vil finde dig i og stå ved de grænser. Hvis chefen oplever, at du sætter grænser og så alligevel afviger fra dine egne grænser, så vil han søge at presse dig lidt mere næste gang. For du kan jo godt, selvom du siger nej.

 

De andre stressfaktorer er mere smertefulde at have med at gøre, for der er det dig, dine forventninger, drømme og planer. Det er smertefuldt at skulle erkende, at man ikke kan alt på alle fronter på én gang. Og selvom man erkender det, så fortsætter man med at prøve at nå det hele. Men mindre kan også gøre det. Måske er det ikke lykken at rejse langt væk hvert år, hvis det belaster økonomien, så man aldrig kan indrette sit hjem, som man drømmer om eller har råd til det lille ekstra i hverdagen. Måske er det ikke lykken med et pletfrit hjem, men med et åbent hjem, hvor venner og familie trives og ser stort på nullermændene. Måske behøver du ikke at bage bollerne selv, vel?

 

Se, nu er vi tilbage til fravalgene … uden fravalg vil du blive stresset. Så du skal lære at sige nej. Ikke mindst til andre, men sandelig også til dig selv! Du er den største stressfaktor i dit liv. Det er dig, der forventer mest af dig. Du stresser dig selv.

 

Den erkendelse var smertefuld for mig at nå frem til. Stress slipper man aldrig af med. Stress svækker dig. Det har svækket mig. Mit overblik ryger, mit humør ryger, min korttidshukommelse ryger lynhurtigt, når jeg bliver stresset. Og der skal meget mindre til nu end tidligere. Jeg er blevet mere udsat overfor stress, og jeg har brug for langt mere ro, struktur, orden og faste rammer end tidligere.

 

Og så skulle man tro, at jeg havde lært lektien… Nænej, jeg lærer så længe jeg lever. Jeg oplever tit, at jeg liiige prøver at strække den – og bliver ramt af stress – WHAM! – så bliver jeg forvirret, bange, usikker, glemsom og mister overblikket. Og jeg bander mig selv langt væk hvergang, for jeg burde jo vide bedre.

 

Hvergang jeg bliver stresset, gør jeg flg.:

Jeg springer træning over

Jeg drikker meget kaffe og meget cola

Jeg spiser meget slik

Jeg springer måltider over

Jeg glemmer at drikke

Jeg glemmer at gå på toilettet

 

Altsammen skide-u-smart: At springe træning over er dumt. Træning sænker kortisolniveauet i kroppen, mens kaffe, cola og sukker er kortisoldannende. Kortisol er stresshormon … bummelum … smart at indtage noget, som danner endnu mere stress i en i forvejen stressramt krop, ikke? Samtidig får min krop ikke den fornødne væske og føde for at genopbygge kroppen efter stresspåvirkningen – og maven stopper til.

 

Så det her er min nye plan til næste gang, jeg bliver stresset: At gøre alt fra listen ovenfor omvendt. Netop ikke drikke kaffe og cola. Sprinte afsted til træning. Drikke urtete, smoothies og lave lette mellemmåltider. Have frugt klar, istedet for slik.

 

JEG GØR DET 🙂