Så er den store gavejagt gået ind. Jeg er på jagt efter en helt særlig gave til min kæreste, for han har fødselsdag i næste uge. Så i dag efter arbejde skal jeg på gavejagt. Håber ikke den er udsolgt!

Lægen fortalte mig desuden, at når jeg har haft så svært ved at blive gravid, bør jeg se min graviditet som en højrisikograviditet. Ved en højrisikograviditet må jeg max. løfte 1 kilo. Det betyder, at jeg har måttet lægge hovedparten af indholdet i min håndtaske fra mig, og min såkaldt bærbare pc vejer mindst 3 kilo, så den må jeg oftest efterlade på job.

Men værst er det med min træningstaske … Jeg træner før job, og jeg er nødt til at have tøj og sko med til at have på på job bagefter. Jeg bliver også nødt til at tage et bad efter træning = shampoo, balsam, creme og deo skal med. Alt det vejer sjældent under 1 kilo! Nu ligger min toilettaske i min bil, og jeg tager den kun med ind til træning – ikke med op i lejligheden.

Typisk går jeg 3 gange fra bilen og hen til vores blok først med min håndtaske, så bærbar pc og til sidst træningstasken, som jeg også nogle gange deler i to. Det bliver til en hel del renden frem og tilbage, men tæller jo også som motion. Det værste er, når det regner … som i morges, hvor jeg kørte ned med elevatoren, gik ud med min håndtaske og konstaterede, at det stod ned i stænger, så jeg efterlod træningstasken i opgangen og kørte bilen hen til blokken og pilkede ind efter træningstasken, som var delt i 2 dele.

Jeg overvejer stadig, hvordan jeg slipper for at slæbe rundt på mine træningssko. Jeg kunne efterlade mine job-sko i bilen og beholde træningsskoene på frem og tilbage til bilen til/fra træning, hvorefter jeg efterlader træningsskoene i bilen. På den måde behøver jeg ikke at slæbe dem med ud til bilen fra træning og op i lejligheden hver aften. Men så skal jeg starte dagen i træningstøj og jobsko – og så skifte sko i bilen, hvor træningsskoene ‘bor’. Det kunne godt lade sig gøre 🙂

Problemet med disse logistiske omveje er, at jeg er glemme-gitte. Jeg er nærmest ikke vågen om morgenen, og jeg glemmer de allermest oplagte ting. Så alt skal være klar aftenen før. A L T !