Jeg havde læst om Fylla Chocolate på internettet, og da vi drejede ind på p-pladsen for enden af Slotsgade i Møgeltønder, så fik jeg øje på skiltet. ” Yay, der skal vi ind!!”, jublede jeg og spurtede ud af bilen ved udsigten til chokolade. Mand og barn halsede bagefter.
I butikken duftede der himmelsk, og der var masser af fristelser. Vi blev udfordret på kunsten at vælge (fra). Knægten fik øje på en flødebolle, og jeg fik øje på Lakrids-karamel-kuglerne øverst på montren. Vi købte også nogle chokoladekugler med saltkaramel og en stang med lakridsdrys.
Det hele var fantastisk! Især Lakrids-karamel-kuglerne er vanedannende. Det blev vi faktisk også advaret om af de søde piger i butikken. Vi købte 4 lakrids-karamel-kugler – men vi skulle have købt alle sammen, opdagede vi, da vi spiste dem søndag aften i Holte. Nuii, de er virkelig gode!! Problemet er, at nu vil vi ha’ flere 😀 ❤

Og hvorfor hedder butikken Fylla? Det er indehaverens navn – læs hendes spændende historie her. Bliv lækkersulten på Instagram og på Facebook, hvor billedet er fra. Find vej.