Måske i morgen kan vi lege? (opdateret)

Når jeg så lige føler, at nu kører det for NC og jeg – så kører det helt af sporet igen. Jeg kommer igen til at tvivle på, om jeg magter denne her opgave, men jeg er fast besluttet på, at jeg skal klare det.

Igen ligger NC og skriger inde ved siden af. Jeg har efterladt ham i kravlegården og lukket dørene imellem os, fuld af sorg og afmagt, for at få et lille pusterum for at finde fodfæstet indeni mig selv igen. Igen i dag nægter han at spise sin frokost og skriger helt vildt. Jeg har prøvet at synge, lave ansigter, sige ‘haps’ og alt muligt, men lige meget hjalp det.

Efter 50 minutter må jeg bare indse, at han nægter at spise. Jeg kom lige pludselig til at græde midt i det hele, og så droppede jeg at forsøge videre med at lokke mad i ham. Jeg aner ikke mine levende råd, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre nu? Bare der dog var en, der kunne tage over og give ham den grød, så jeg ikke hang 100% på den opgave.

I nat var han frisk og glad han i 1 1/2 time (den sidste halve time skreg og flitsbuede han), så jeg er totalt udkørt. I formiddag skreg han igen i en time, før jeg fik ham lagt til at sove. Og nu ligger han derinde og skriger igen pga frokosten. Det har nu stået på i 1 1/2 time uden at jeg kan få ham til at stoppe. Jeg fik brudt skrigeanfaldet – det gjorde jeg ved at give mig til at lege flyver med ham. Så begyndte han at skraldgrine. Men det virkede kun et øjeblik, så er han tilbage igen i sit anfald. Hvad hulen foregår der med ham? Jeg mangler simpelthen underteksterne.

Det er overhovedet ikke sådan her, jeg havde forestillet mig, at det skulle være at være mor. At sidde her med lukkede døre og prøve på ikke at høre hans gråd inde ved siden af, mens jeg (som jo skulle være den voksne rollemodel med det gyldne overblik) sidder og tuder og surfer nettet tyndt efter et eller andet godt råd.

Hvornår får jeg overskud til at lege med ham, lave sjov og hygge mig med ham? Ikke i dag, jeg er helt færdig og klokken er kun 13:30. Nu gælder det om at komme bedst muligt igennem de næste timer til hans sengetid, så jeg kan få noget tid til mig selv og komme mig lidt ovenpå denne helvedesdag. Måske i morgen kan vi lege? Det må være min mission: Imorgen skal vi lege!

******
Også her til aften flippede han helt ud med skrig og skrål. Jeg fik måske et par teskefulde grød i ham. Det skal lige nævnes, at det er den samme grød, som han spiste med velbehag i sidste uge, så det er ikke fordi jeg prøver med noget nyt.

Jeg har gættet mig frem til, at han måske har forstoppelse, fordi når han skriger udenfor måltiderne er det med flitsbue bagover, og så har han kun haft lidt afføring de seneste dage (men til gengæld flere gange), samtidig med at han prutter meget. Så Allan foreslog, at vi skulle give ham lidt sveskemos oveni grøden her til aften – det hjalp på nysgerrigheden, og så spiste han en-to teskefulde grød med sveskemos.

Allan blev lidt knotten over, at jeg ikke snakker med sundhedsplejersken, når det har stået på i ugevis. Selve ‘sultestrejken’ har stået på i tre dage, men det skal retfærdigvis siges, at jeg har konstant fokus på NCs madindtag, så emnet er evindeligt oppe og vende. Men også Allan er jo magtesløs og aner heller ikke sine levende råd – men han havde i det mindste et forslag, mens jeg var kørt helt fast: Han foreslog, at vi skulle prøve at lokke med noget sveskemos. Anyways, det kan jo ikke skade at ringe til sundhedsplejersken imorgen. Måske har hun også et godt forslag.

Mit eget forslag er at holde pause med grøden et par dage, så vi kommer på afstand af de dårlige oplevelser fra de seneste 3 dage. Problemet ved dén løsning er bare, at han heller ikke spiser mme fra flaske længere, så uden grød får han nærmest intet næring.

MME kom i bad standing, fordi jeg blev anbefalet at give en flaske majsvælling i flaske før sengetid og prøvede det i mandags. Det kunne han bare overhovedet ikke lide; han så ud som om jeg gav ham opvaskevand (jeg smagte på det – det smagte hvinende sødt men ellers ok) og det nægtede han pure at spise så meget som en milliliter af. Når jeg har nærmet mig med flasken siden da, har han nægtet at røre den.

Til gengæld er mine bryster blevet meget mere populære hos ham igen. Han dier så meget og så kraftigt, at jeg igen har fået brystspændinger, fordi jeg er begyndt at producere mere mælk igen. Så brystmælk får han – måske ikke i rigelige mængder, men i de mængder jeg kan producere. Det er dog ikke holdbart. Han skal have mere at spise end et par teskefulde grød og brystmælk.

*****