Og den rædselsfulde nat blev fulgt op af en fantastisk dag! Vi var til svømning – det var lidt med udfordringer, for vi skulle låne bedstefars bil. Planen var, at vi skulle trille derover, men det sneede for 117. gang i denne vinter, så vi blev hentet i stedet. Jeg var så heldig, at jeg fik mig lidt lækker frokost, inden vi kørte.

Det var første gang på det nye hold; Miniplask, som er svømmeskolens 2. klasse. Nu har vi styr på det basale, så nu bliver øvelserne sværere. Det var ret skægt – NC nød det i fulde drag.

Han plaskede på de andre børn og var lidt af en bisse. Han gaflede et pivedyr fra en pige, og jeg leverede det pænt tilbage til hende. Han var overhovedet ikke bange eller noget. Dog blev han lidt ked, da svømmelæreren gik med ham for at vise de andre en øvelse. Men et blik på mig så var han igen et stort smil.

Han dykkede også et par gange – det synes han vist er ret skægt. Han er lidt svær at få til at flyde nu, for han er så interesseret i sine tæer, at han benytter enhver lejlighed til at tage dem i nærmere øjesyn. Til gengæld basker han med arme og ben, når jeg trækker ham gennem vandet. Det ser fuldstændig ud som om han svømmer!

Vandstanden i bassinet var en hel del lavere, da vi gik op. NC kvitterede med en meget højlydt havnearbejder-bøvs, så de andre mødre kiggede imponeret på mig. Det var ham!

Vel tilbage hos farmor og bedstefar viste han sig fra sin allersødeste side – han havde en lang samtale med bedstefar, som absolut er en af hans favoritpersoner. De taler også samme sprog – det er simpelthen så skægt!

Jeg lavede frokost til ham, som han konsumerede i strakt arm til stor fornøjelse for farmor og bedstefar; hirsegrød med gulerodsmos. Mums, det røg lige ned i mavsen! Til gengæld lægger jeg nu sutteflaskerne på hylden – han har fået en aversion mod dem, og så nytter det alligevel ikke noget at vifte ham om næsen med dem.

Sent på eftermiddagen tog han sig en lur i gæstesengen. Han sov i næsten 2 timer. Det er jo hårdt både at være svømmestjerne og underholde bedsteforældre på samme dag 🙂 Mens han sov, kom far forbi til en kop kaffe – og så blev vi sandelig inviteret til middag.

Igen røg der en portion grød med gulerodsmos ned. Og så var der en fuld ble!

Nu er vi hjemme igen, klokken er 22. Allan har skrevet sin eksamensopgave færdig, og jeg sidder lige og overvejer at se at komme i seng asap – man ved jo aldrig hvordan natten forløber 🙂