Efter en lang og krævende dag på jobbet, havde jeg allermest lyst til at smide skoene og skrue mig helt ned i sofahjørnet. Men jeg havde andre planer 🙂 Ud i regnen og mørket, hen til Lindegaarden. Lindegaarden er et kulturhus i en gammel firlænget gård i den gamle del af Lyngby. Her var der på denne regnvåde mørke efterårsaften foredrag med Julia Lahme om “Damen i Midten”.

Julia Lahmes foredrag var baseret på bogen, og det var vildt godt. Det var sjovt og spændende, samt tankevækkende. Har du fx tænkt over, at kvindemoden til tider har gjort kvinder ukampdygtige og hjælpeløse – og hvor meget det siger om et samfund, der hylder det? Så sent som i min mors ungdom i 50’erne var korsettet tilbage i modebilledet – med det formål at sende kvinderne ud af arbejdsmarkedet i efterkrigstiden, så mændene kunne komme til.

Jeg hyggelæste “Damen i Midten” på altanen i juni, mens solen bagte. Allerede da jeg købte den var jeg overrasket; bogen er stor, smuk, gylden og gennemillustreret – alt det for bare 250 kr. Bogen ser ikke bare fantastisk ud – den er fantastisk. Den handler ikke ‘bare’ om Magasin og damemode, men om dansk kvindehistorie i 150 år.

Jeg læste bogen i 3 bidder, for jeg blev grebet af den. Det havde jeg ikke forventet, for så meget interesserer jeg mig ikke for tøj og mode. Men som nævnt handler bogen om dansk kvindehistorie gennem 150 år.

Afsnittene om 70-80’erne vakte minder hos mig .. Magasin var del af min barndom som fast leverandør af gaverne under vores juletræ. Min farmor, min mormor og min mor .. alle handlede de i Magasin.

Og gaver? Det eneste sted, man kunne købe gaver, var i Magasin. Det var jeg opvokset med; kun i Magasin var der ordentlig kundeservice og ikke mindst bytteservice. Jeg har siddet udenfor prøverum på en bænk, hvor jeg ikke kunne nå gulvet, i timevis og ventet på min mor. Det føltes i hvert fald som timevis, når min mor prøvede tøj. Det var også i Magasin, hun købte sin pels og parfumerne Ma Griffe og Rive Gauche.

Den position har Magasin mistet. Det Magasin der findes i dag, er ikke længere det Magasin der var engang. Nogen mener måske, at det er trist. For mig er det en naturlig udvikling; et tegn på at tiderne og folk ændrer sig. C’est la vie.

Det var en fantastisk aften, og det er første gang, jeg har mødt Julia Lahme irl. Jeg har fulgt hendes blog og læst flere af hendes bøger, som har haft stor betydning for mig. Det vil jeg skrive om i morgen, for det er en helt anden historie.