Stille påskemandag

Der soves lur inde ved siden af… Efter en hyggelig, men sen aften igår sov vi til 7:30 med ganske få stop.

Og så spiste han al sin havregrød imorges – og lidt over et halvt glas frugtmos oveni. Det er rigtig meget mad sammenlignet med de seneste uger, hvor han kun har spist et par teskefulde af sin havregrød om morgenen. Så vi er meget stolte! Jeg tror, at det hænger sammen med, at han rent faktisk spiste al sin aftensmad i aftes.

Det kan jeg ikke tage æren for – det var Mai-Britt, der sad og gav ham mad, mens vi spiste i går. Hun fik ham til at spise rub og stub. Og jeg tror, at når man går mæt i seng, så vågner man sulten op. Så det er takket være Mai-Britt, at NC har spist al sin morgenmad og mere til.

Og nu ligger han altså og sover middagslur inde ved siden af. Jeg lagde ham 9:45 og nu er klokken snart 12, så det er noget af en lur han får sig!

Allan er i læsegruppe, og i eftermiddag triller NC og jeg over til farmor og bedstefar for at sige hej.