Nicholas Carl vågnede allerede ved 6-tiden, så vi lå lidt i sengen og fjollede alle tre. Udenfor skinnede solen fra en skyfri himmel. En hjort stod og gumlede på noget friskt grønt græs hos naboen. Totalt korsstingsbroderiidyl.

Jeg stod på badeværelset og satte hår, mens jeg lyttede til Nicholas Carls glade hvin og grin, hvergang Allan sagde en sjov lyd. De hyggede sig rigtigt derinde, og jeg følte mig dejligt udenfor. Dejligt, fordi det er dejligt at være udenfor, når far og søn sådan nyder hinandens selskab. Det er det bedste!

Jeg gjorde mig langsomt færdigt og trak tiden ud for ikke at komme ind NC er så dejligt morsyg for tiden, så når jeg kommer ind, får jeg tit al opmærksomheden.

Ved morgenbordet skreg Nicholas Carl af grin over, at Allan nøs på en sjov måde. Hver gang Allan gjorde det perlede hans latter som små klare dråber. Det er så absolut den mest fantastiske lyd, der findes. Jeg bliver glad helt ind i hjertet, når jeg ser og hører ham grine på den måde.

Og endelig … endelig kom Allans eksamenskarakter. Bestået – og endda over middel! Dejligt! Så kan vi lægge endnu et semester bag os og kigge fremad.