Efter vores ferie i Rørvig er NC blevet helt forstyrret. Han er umulig at lægge om aftenen – det tager over en time, så han falder typisk først i søvn ved 21:30-21:45-tiden. Det er alt for sent – og alligevel vågner han mellem 5:45 og 6:45. Så det holder hårdt med at få sovet for os alle tre.

Oveni det er han holdt op med at sove igennem. Tværtimod vågner han konstant, ofte er det cirka en gang i timen, og så nægter han at sove videre, men er urolig og klager lidt for til sidst at skrige i vilden sky.

Medmindre han kan få lov til at ligge i min seng, hvor han så karter rundt, så jeg ikke får sovet.

Omkring 8-10 måneders alderen kommer nogle børn ind i en periode med adskillelsesangst. Det kan betyde, at jeres barn får svært ved at falde i søvn om aftenen og ikke vil have, at I går. Sid lidt ved barnet, til det falder til ro, syng en sang og hav eventuelt en bog eller et blad at fordrive tiden med selv.

Barnet kan også pludselig begynde at sove mere uroligt om natten. Det kan vågne op, græde voldsomt og rejse sig op i tremmesengen. Barnet er bange for, at mor og far er væk, så ofte hjælper det at tale og røre ved barnet.

I denne alder kan drømmene også vække jeres barn; bevidstheden slår til, og drømmene bliver tydeligere.

Ferie og flytninger kan i denne periode give længerevarende søvnbesvær.

Kilde: BabyKalenderen

Og lige nu ligger han og skriger – og har gjort det i snart en time i sin seng, mens jeg river mig i håret. Jeg prøvede for 1 1/2 time at lægge ham til middagslur, fordi han var helt smadret. Han sov også fint, indtil jeg forlod rummet. Det gentog sig 4 gange, hvor jeg gik tilbage og trøstede ham.

Femte gang gik jeg ud af rummet og sagde “godnat”, selvom han stod op i sengen og skreg. Jeg har været derinde adskillige gange for lige at understrege, at han ikke er blevet forladt.

Jeg prøvede at tage ham op i armene igen, og han faldt i søvn i mine arme på under et minut. Men lige så snart jeg lagde ham i hans seng, skreg han igen.

Meget muligt, at det er no go at tage ham op, men jeg kan ikke bare stå ved siden af sengen og se ham græde uden at kunne trøste ham i armene. Så for mig er dét no go.

Men hør .. der blev faktisk stille nu. Mon han sover, det lille myr? Jeg går ikke ind og ser efter .. foreløbig ihvertfald. Planen var, at jeg ville sove med i dag, fordi han holdt os vågne i nat, men tør jeg snige mig derind? Nej, vel?

Og babyalarmen er ikke sat til, så hvis jeg falder i søvn på sofaen i den anden ende af lejligheden, kan jeg ikke høre ham kalde pga. mit nyopererede øre, som vender opad og stadig er helt døvt. Usmart. Og jeg er bare så træt – !!!

Prøver sgu lige at snige mig ind og sove med resten af luren 🙂

Det lykkedes over al forventning; jeg sneg mig ind og sov sammen med NC klokken 10:50 – og vågnede igen klokken 14 ved at han puslede rundt i sengen. Vi sov så længe med kun to stop – !!

Til at starte med sov han i sin egen seng, men på et tidspunkt vågnede han og græd helt utrøsteligt, så jeg tog ham over i min seng og prøvede først at trøste ham med sut, kram, kælen og stille vuggen frem og tilbage … men det virkede ikke, så jeg gav ham babs. Det virkede – han faldt hurtigt til ro og faldt i søvn i min seng, smilende med babsen i munden. Jeg lagde armen om ham og faldt selv i søvn.

Han vågnede en gang til, og det samme gentog sig. Han skreg og skreg, og jeg kunne ikke trøste ham, så jeg tilbød ham babs. Denne gang ville han dog ikke have babs, i stedet trykkede han sig bare med næsen tæt ind til mit bryst og lagde sig til at sove. Jeg lagde armen om ham og faldt i søvn efter at have betragtet hans lille smukke sovende ansigt. Dét er bare lykken!!