Lykkelig lørdag

Har lige siddet med krudtuglen i armene i hans helt mørke værelse, mens han rævesov og puttede sig helt ind til mig. Han er så træt, men nægter at sove middagslur.

Han har nemlig allerede sovet én gang i dag – i bilen og i mine arme, mens jeg bar ham rundt i Netto, mens vi handlede. Han snorkboblede med sutten i munden med hovedet hvilende på min skulder, og til sidst værkede mine arme af hans vægt. Men det var så hyggeligt, og jeg er så heldig, at jeg har en skøn lille søn, der gladeligt snorkbobler hele vejen gennem Netto.

Det er det mest fantastiske at sidde dér helt stille med ham smygende tæt ind til mig. Der er så stille, at jeg kan høre hans åndedræt, og så mørkt som om aftenen. Det er gode øjeblikke. Hvor rummet er fyldt med kærlighed og nærhed og ømhed og blide tanker.