Corona er del af vores liv, hvad enten vi vil eller ej

Efter et år med Corona er det tid til at gøre status. Corona er kommet for at blive. Super ufedt og totalt uønsket!

I løbet af dette ene år er det blevet stigende populært at behandle mennesker som mindreårige børn. At tænke selv og kæmpe for sit liv er ikke (længere) velset. Nej, sæt dig ned og ta’ den med ro, for børnehavestaten passer på dig. Det lyder måske hyggeligt for nogle, men det er (altid) uhyggeligt, når mennesker umyndiggøres.

Vi kan ikke blive ved med at måle vores liv ud fra incidensværdier. Vi kan ikke holde til at sætte vores liv, vores samfund og vores mentale helbred på pause – og på sigt over styr. Corona har været del af vores liv i et år nu. Det er på tide at acceptere Corona som et vilkår. Det går ikke væk.

Vi skal ikke danse med Corona, vi skal leve med det. Det indebærer, at vi skal væk fra tankegangen om, at det går væk. Hvis vi bare holder ud og holder afstand, så går det væk. Men det går ikke væk.

Jeg tror, at det bliver sådan her: Der kommer så mange bølger, at vi holder op med at tælle. Der kommer så mange mutationer, at vi ikke længere bemærker deres navne. Smittetallene tjekker vi ikke længere. Vi skal vaccineres måske 1-2-3 gange om året. Det bliver hverdag, og livet fortsætter.

Lyder det dystopisk? Det er det ikke. Det er livet på godt og ondt. Nu er vi nået dertil, hvor vi skal indrette os på, at Corona er del af vores liv. Vi er nødt til at begynde at leve igen med alle de risici, livet indebærer ❤️

———

Så .. Hvad gør du, når du står i en ny situation? Man starter normalt med en plan og en strategi for, hvordan vi lever med de nye vilkår.

Jeg savner, at regeringen tager ansvar og får lagt en plan. Jeg giver ikke meget for, at de siger, at man ikke kan lægge en plan, for man ved jo ikke, hvordan Corona udvikler sig.

Man har aldrig kendt morgendagen – det har Corona ikke ændret på. Alligevel lægger man planer. Selvfølgelig. Det har vi altid gjort som mennesker, og det skal vi blive ved med. Uden visioner, mål og en plan mangler vi mening i livet.

Meningsløshed er noget af det sværeste at bære for mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.