Så er det Timmy-Tid

Stille lørdag eftermiddag. Vi har spist morgenmad og frokost hos farmor og bedstefar. NC har sovet 2 timers lur i deres gæsteseng, mens vi var ude og handle.

Nu er Allan afsted, og jeg sidder lige her og skriver lidt, mens NC sidder og ser Timmy-Tid.

Han er helt opslugt – jeg har lige været inde og prøve at afbryde ham, men den gik ikke. Han ville hellere se Timmy end at lege med moar.

Så jeg har ryddet op og gjort lidt klar til vi får gæster i morgen formiddag, og nu er jeg lidt uvant med ikke at have noget at lave. Jeg har ikke noget, jeg skal. Ikke nogen knægt, der hænger i mit bukseben. Jeg er bare mig, og jeg kan lave nærmest lige hvad jeg vil. Det er meget uvant. Og dejligt.

Jeg tror, at jeg vil læse lidt i min bog … Vandrende Sjæle af Stephenie Meyer. Den er vildt god, og jeg har så svært ved at lægge den fra mig. Now’s my chance!