Vi skulle hurtigt ud af døren her mandag morgen – der var morgenkaffe og lucia-optog i vuggestuen klokken 8. Letsindig som jeg er medbragte jeg ingen Kleenex … dels til NCs næse men allermest til de rørstrømske forældre.

Det var børnehaven, der gik lucia. Og det er første gang siden jeg var barn, jeg har set et lucia-optog, så det var noget med en trillende tåre ned af kinden. Det var så sødt, så skønt, så sjovt og så nuttet!

Der var ikke meget adstadigt tempo over lucia-optoget. Lucia-bruden satte et højt tempo, og de passerede forbi os tre gange. Ned gennem kæden kunne man høre, at de var forskellige steder i sangen. Nogle så ned i gulvet, mens andre scenevant gik med lys højt hævet. Nogle af drengene ønskede sig hen hvor peberet gror.

NC kiggede meget nysgerrigt på sine store kammerater i hvide kjoler, glimmer og lys-pinde, og da de var gået forbi tredje gang, og alle klappede, spænede han efter dem. De samledes til gruppefoto i garderoben, og NC er med på alle billederne af lucia-optoget.

Allan og jeg skyndte os at fjerne tåren i øjenkrogen. Vi er nogle værre tude-hoveder! Vi kommer til at krampe-vræle, når NC skal gå lucia-optog om et par år. Piiinlige forældre!!