I dag endte vi ved et tilfælde i en af verdens mørkeste byer. Solen skinner kun på byen fra marts til oktober. Resten af året når solens stråler ikke byen, fordi den ligger i skyggen af bjerget Rat. Det mærkede vi nu ikke noget til; tværtimod skinnede solen klart, mens vi var der.
Rattenberg er Østrigs mindste by; der bor under 400 mennesker, og byen består af en livlig hovedgade, hvor butikkerne er hugget ind i bjerget på den ene side og butikkerne på den anden side har floden Inn lige ved bagudgangen. Byen er altså klemt inde uden mulighed for at ekspandere.
At der er buldermørkt om vinteren og kun 400 indbyggere forhindrer ikke, at der er liv. Tværtimod er byen kendt for sin glaskunst, og der er meget at kigge på i gadens butikker. Vi så på glaspusterne, der arbejdede med glødende glas. Hvis man er heldig sliber de også mønstre i krystal. Jeg var lige ved at falde for fristelsen og købe en stor bjergkrystal i en halskæde, bare fordi .. den var smuk og skinnede og glimtede og blinkede. Jeg er jo lidt af en skade 😂
Hovedgaden er bred, og husene er smukke velholdte gamle huse i fine pastelfarver. Bag byen ligger en lille borgruin, som man kan besøge til fods.
Der er mange steder at spise, men man skal lige overveje sit valg. Vi røg i en turistfælde, hvor de glemte 1/3 af vores bestilling. Maden var dog ganske fin; vi skulle blot have en let og hurtig frokost og valgte Saurer Wurst. Klassisk tyrolerpølse i skive med sur dressing, samt syltede agurker, syltede blomkål og brød til. Knægten fik pølser, og det var dem, de havde glemt, så da vi var færdige, ventede vi stadig på hans mad 🙄
Mere om Rattenberg:
mammalade 