Træt

on

Jeg er virkelig træt. Gennemtræt. To the bone. Det med at være på og suge nyt til sig 8 timer om dagen, huske ting, navne, steder og meget andet – det er sgu hårdt! Mit hoved er fyldt til randen. Og klokken er ikke mere end 20 før jeg sidder og nikker og døser.

Og så har jeg øjenbetændelse med knaldrødt øje, så jeg må gå med briller, og jeg er ikke brilletypen. Jeg hader faktisk at gå med briller. I løbet af en enkelt dag fik jeg knaldondt i hovedet af de briller, jeg har købt i Louis Nielsen, og dem jeg har købt i Netto kom jeg til at sidde på, så nu er de helt skæve. Jeg glæder mig til at jeg kan kyle brillerne i skuffen og vende tilbage til kontaktlinserne og mit normale udseende. Jeg kan ikke vænne mig til, at mit synsfelt er begrænset af brilleglasset. Fx kan jeg ikke se hvor jeg går, medmindre jeg kigger lige ned i jorden. Det gjorde jeg i dag, ret meget for ikke at skvatte i sne og is, og nu har jeg ondt i nakken af at glo ned i jorden. Jeg egner mig ikke til at have briller!!

Og nu sidder jeg og småsover ned i min kamillete, mens jeg håber på, at NC snart lægger sig til at sove. Klokken er 20:55, mor er træt, mor vil i seng! Nu!

Mor har også lidt ondt i halsen og småfryser. Dynen kalder. Mon han sover nu, min lille skat?