Kære lørdag, jeg elsker dig! Jeg vågnede klokken 7:19 .. andre med små børn vil vide, at det kaldes at sove længe. Der var helt stille i huset, så jeg vendte mig om på den anden side og lukkede øjnene og tænkte. Jeg var egentlig ikke træt længere, bare glad og i godt humør. Men så alligevel klar over, at jeg har en gave her. Jeg kan bare blive liggende.

Jeg vågnede næste gang klokken 8:30. Der var stadig stille, undtagen fra Allans side af sengen. Vi stod langsomt op, og 8:45 kaldte NC endelig på os.

Allan hentede morgenbrød, lavede havregrød, mens jeg fik øjne og satte vand over. NCs ble var fuld, så jeg skiftede ham, og så spiste vi morgenmad under stor latter, fordi NC fjollede, trallede og grinede. Han spiste nærmest al sin havregrød og 3-4 stykker franskbrød. Han ved præcis hvad Nutella er godt for – og pålægschokolade! Han kræver at få det og griner over hele fjæset, når han får det i munden.

NC fjollede og grinede bare hele tiden. Og sagde ‘NØØØJ’, da en solsort kom på besøg på altanen.

Så kan man da ikke andet end knuselske lørdage, vel?