NC var vågen 1 1/2 time i nat, hvorefter han lå på tværs og sparkede og moslede rundt, så fra klokken 2-5 var der ikke meget søvn at hente. Det var der til gengæld klokken 5:45. Der sov jeg bare super duper tungt og det var så også der vækkeuret ringede. Jeg var så langt væk, at jeg nærmest ikke kunne vågne. Sov videre på toilettet og i bruseren.

Havde en total totalt koncentreret dag på kontoret. Jeg er totalt bagude, fordi jeg missede tre dage i sidste uge, og jeg kæmper virkelig for at følge med, samtidig med at jeg bare er så træt og har en fornemmelse af, at jeg kæmper forgæves, for jeg kan ikke nå det hele uanset om jeg prøver. Jeg aner ikke, om jeg nogensinde får styr på det her job og får mit overskud igen.

Jeg er lige til at sætte ud til storskrald, når klokken runder 16:30. Det gør mig ked af det, usikker og sårbar, for jeg føler, at jeg burde gi’ lidt mere, prøve lidt mere, gøre lidt mere, men jeg kan ikke. Jeg har ikke mere energi. Jeg har bare lyst til at komme hjem i min comfort-zone, lukke døren og være sammen med Allan og NC, være mig selv og slappe af uden at blive jagtet af krav og stress og umulige deadlines.

Undskyld klagesangen, men det er lidt op ad bakke lige nu. Jeg er virkelig glad for mit job, men jeg synes også, at jeg ser nogle blinkende advarselslamper. Samtidig er vores økonomi er trængt, og der er bare ikke noget sjov ved det for tiden. Oveni det har jeg migræne, menstruation og er egentlig bare generelt træt og hormonelt udfordret, så nu går jeg i seng og håber på en bedre dag i morgen. Og så skulle det lissom være ude af systemet, ik?