Vi skulle have været til min venindes datters fødselsdag i dag – og vejrudsigten lovede 20C og lidt sol, så det var noget, vi glædede os til! Men for anden dag i træk var der mylderbæ ud over og igennem alt NCs tøj og på sengetøjet – og modsat i går hvor jeg med hovedet under armen afleverede ham i vuggestuen (undskyld, hvis det smittede nogen …), så betænkte jeg mig et øjeblik; måske smitter det? Vi meldte altså afbud. Hvor uheldigt, for sidst vi skulle ses, var det deres søn, der havde kastet op.
Jeg bagte de sædvanlige Amo koldhævede brunchboller, samt en plade croissants. Og så gik alt ellers op i skrig og skrål. NC havde fået kroppen helt forkert ud af sengen. Kan godt forstå ham. Ville nok heller ikke selv være fornøjet med et glimt i øjet, hvis jeg vågnede indsmurt i lort. Så ville jeg også være cranky. Rimelig cranky.
Vi spiste morgenmad, og der faldt ro over NC, der glimtvis var sød og sjov.
Men jeg var skuffet, for havde de ikke lovet forår, sol og 20C? Hvor var den sol? Godt pakket ind i grå skyer. Og så gik strømmen, og så kunne vi lige så godt tage ud og købe fødselsdagsgaver til diverse fødselsdage. Afsted med os. Vi startede i Birkerød, hvor jeg var i Tøj & Sko plus Malou for at se efter basistøj. Jeg fik to par jeggings, to kortærmede sorte t-shirts og et par cool jeans overalls til NC for 300 kr. NC fik et føl og en te-bolle, så var han glad igen. Og moren var glad. Selvom det ikke er morsomt at være størrelse alt-for-stor, når man skal finde noget tøj. Jeg har masser af forårstøj derhjemme – det er bare ikke noget, jeg kan passe. Jeg burde kyle hele molevitten ud, i stedet for at have kassevis af tøj i str. 40 i kælderen.
På vej til Lyngby faldt NC i søvn, så mens Allan gennemtrawlede Magasin for at finde gaver, så sad jeg og filosoferede på forsædet i bilen en times tid, mens NC snorkboblede på bagsædet. Så gik turen via bageren og slagteren hjem og spise frokost.
Efter frokost vaskede jeg altan ned. Føj for … Altanens trægulv var indsmurt i størknet fugle-bæ og en grøn slimet svampevækst. Adder badder. På med gummihandskerne og frem med grovfilen. Det tog en time at få altanen til at se lækker og forårsklar ud. Og jeg spekulerer på, om det bliver i år, at vi får købt altankasser og dertilhørende blomster?
Sidst på eftermiddagen gik vi med NC over og så på tog. Han drønede afsted på sin sparke-MC. Han er totalt frygtløs og sigter mod alle opgangenes cykelsliske ned til cykelkældrene. Et par nøgleord; meget stejl, fliser, betonvæg, ender i en glasrude. Kan det undre nogen, at jeg hænger vandret gennem luften hver gang han sætter kursen på en cykelsliske? Og så missede jeg alligevel en gang, og jeg troede sgu, at han ville slå sig halvt ihjel, så jeg udstødte et skrig, men han overlevede – selvom han kørte ind i betonvæggen, styrtede på hovedet på fliserne tæt på glasruden, men han rejste sig bare lidt forskrækket og storgrinende op. Jeg tror ikke ligefrem, at det stunt kurerede hans lyst til at prøve slisken igen. Han pønser nok på noget, så han kan få mere fart på næste gang.
Vi så rigtig mange tog, og NC fik et kys på mulen af en stor sort hund, der hed Sally. Han var begejstret. Og vi passerede en havelåge, hvor en meget stor schæfer kastede sig vildt gøende mod lågen en meter fra os. Både NC og jeg hoppede i vejret af forskrækkelse, men hvor jeg troede, at han ville give sig til at vræle, så brølede han af hunden, mens han gik hen mod den. Jeg fik fat i kraven på ham og forklarede ham, at man ikke skal gå hen til hunde uden at spørge først. Jeg har en idé om, at jeg kommer til at gentage det rigtig mange gange i de næste mange år.
Og vejret? Ja, det endte med at blive 20C og sol. Det var fantastisk! Og så er det hele bare så meget sjovere, når man finder en 100 lap i rendestenen.