Gummiasfalt med jordbærsaft

Dagens udflugt gik til Kirkelte til Ninas Naturcafé. Har du aldrig været der før, så er du bagude. Selv Dalai Lama har været der. Vi var der dog før Dalai Lama – og før vi fik børn. Stedet er perfekt til forældre med børn, for der er god plads til at tumle omkring. Der er en sandkasse, et væltet træ at klatre på, samt en gynge til større børn. Derudover er der masser af plads og højt til loftet. Samt spændende dyr at hilse på.

For meget små penge købte vi et glas økologisk jordbær- eller hyldeblomstsaftevand (11 kroner – og særlig jordbærsaften smagte som mormors hjemmelavede fra 70erne .. mums!) og en hjemmebagt økologisk bolle med økologisk tandsmør. Mere skal der ikke til for at please NC, der havde snuppet sig en rekordlang skraber. Vi fandt et bord lige ved legepladsens klatrestativ aka et væltet træ. NC kiggede nysgerrigt på nogle børn, der legede på træstammen og i sandkassen, og da han havde slikket alt smørret og lidt bolle i sig, gik han hen for at lege med dem.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på forskellen mellem ham og jeg. Jeg turde aldrig gå hen og lege med fremmede børn. Jeg var så genert som barn, så jeg ville hellere lege udenfor legepladsen end at risikere at blive afvist af de andre børn. Jeg er så glad for, at NC ikke har arvet de reservationer, jeg havde som barn.

NC klatrede på træstammen, gravede i sandet og gik rundt mellem bordene og sagde blidt ‘hej’ til alle. Heldigvis synes jeg, at de fleste er venlige og siger hej tilbage til ham. Han lurede på de større børns leg og forsøgte at gøre som de gør. Det kostede ham en skrabet albue, da han sprang ned fra træstammen.

Vi gik ud på marken bag caféen for at se på fårene. NC satte afsted i retning mod fårene i fuldt firspring. Begejstringen var ikke gengældt. Fårene luntede ind i en anden indhegning og kiggede skeptisk på NC. Vi gik hen til hegnet og så på fårene, som holdt sig på sikker afstand. NC var ikke imponeret, men fik øje på en old-gammel traktor. Vi tog et par billeder af den til NCs egen billedbog.

På tilbagevejen så vi hestevognen med heste, der ventede på at køre sin søndagstur. Det skal vi prøve en anden gang. Jeg tog NC i armene og gik hen og hilste på hestene. NC aede hestene blidt på mulen og blev ikke forskrækket, da den ene hest slikkede ham med sin ru tunge. Han rakte ned mod græsset, og jeg plukkede et par strå, som jeg gav ham. Han holdt stråene hen til hesten, der spiste dem fra hans hånd.