Her til morgen tog det lidt ekstra tid at gå over til vuggestuen, for først skulle der siges farvel til NCs højtelskede tog. Det er en tung og svær afsked, der kun blev mildnet let af udsigten til flere tog i børnehaven.

Da vi kom ud var der snegle over alt, fordi det har regnet i nat. Så blev der hilst på hver enkelt snegl med et klap med en finger på huset og et “Hej negl!”.

Det gik fint, indtil det gik op for NC, at ‘neglene’ lå det forkerte sted, nemlig på fliserne. De skulle jo være inde i busken. Så samlede han sirligt de små snegle sammen i hænderne og gik hen og kastede dem ind i busken.

Han fandt et tomt sneglehus, som han krammede ind til sig som en guldklump. Jeg fik kun lige lov til at se sneglehuset en brøkdel af et sekund, før hans næve lukkede sig om det, og han stak hånden om på ryggen med en bestemt mine. Jeg fik dog lov til at lægge sneglehuset i hans kasse i vuggestuen – og jeg har tjekket: Der var ingen snegl indeni!

Så ud og vaske hænder, skifte sko … Han pilede ind i børnehaven og fandt sine elskede Brio-tog og satte sig i et hjørne med dem.