En ufarlig børnelokker?

I et par uger har politiet advaret mod en børnelokker, der har prøvet at trække en lille pige ind i en bil, samt forsøgt at lokke en dreng ind i sin bil med slik og efterfølgende har han luret på ham. Skolerne i området har opfordret forældrene til at tale med deres børn om hvordan de skal opføre sig, hvis det sker for dem.

I denne uges lokalavis står der så, at politiet har haft fat i manden – under overskriften  ‘manden er ufarlig‘. Man skal ikke være bekymret, for han gør ikke noget. Manden er syg, og han vil ikke noget ondt, siger politiet. Og så er den sag slut.

Jeg synes ikke, at det virker særlig betryggende, at en syg gammel mand, der i mindst 3 tilfælde har prøvet at indfange børn, bare sættes på fri fod igen. Der nævnes ikke noget om, hvorvidt han tilbydes behandling (han er jo syg) eller om han sættes under øget overvågning (han er jo syg).

Hvordan forklarer man den lille pige, som han forsøgte at trække ind i bilen, at han ikke mente noget med det, for han var syg? Hun tør sikkert ikke længere gå alene hjem fra skole. Med god grund, hvis jeg må være så fri. Hun blev udsat for et fysisk kidnapningsforsøg på åben gade.

Hun har opfattet manden som farlig og har gjort præcis som hun skulle: Strittet imod, råbt op og flygtet. Hun er blevet skrækslagen og rystet i sin grundvold, og nu fortæller de voksne hende, at hun er hysterisk, for manden er jo ikke farlig, lille ven!

Som mor synes jeg, at det er bekymrende. Det virker som et udtryk for, at man ikke tager det særlig alvorligt. Netop det at tage børn alvorligt er en af hjørnestenene i en vellykket opdragelse. Som voksne skal vi lytte, beskytte og hjælpe. Jeg savner et svar på, hvad der bliver gjort for, at han ikke gør det igen? Jeg er ikke den eneste – pigens bedstemor beskriver det således:

Fortæl mit lille barnebarn, at manden som forsøgte at bortføre hende ikke var farlig.

Mit lille barnebarn, som lige havde fået lov til at gå alene hjem fra skole, og var så glad og stolt. Indtil denne børnelokker, som politiet mener er ufarlig fik fat i hende.

Ja undskyld mig, det er godt nok for sølle en forklaring politiet kommer med, i forhold til det som hun blev udsat for, og flere andre børn fra kommunen.

Jeg håber at politiet vil svare mig på nogle spørgsmål. Hvis denne mand er så syg, er der så iværksat nogen former for hjælp til ham? Andet end en samtale hos politiet.

Og hvornår er politiet blevet nogen som kan stille diagnoser? For hvis han er så syg som politiet mener åbenbart, så forstår han jo nok ikke så meget af en samtale med politiet.

Det er ikke godt nok, for os som blev ramt af denne forstyrrede mand, og slet ikke for de konsekvenser det fik for mit lille barnebarn.