Ægoplægning

Klokken 9:50 mødte vi op på klinikken til ægoplægning. Jeg skulle tisse. Meget. Men det må man ikke før ægoplægningen.

Æggene – eller embryoerne, som det hedder nu, var fine. Hele fire af dem. Så to af de befrugtede æg bliver frosset ned, mens to var klar til at blive sat op.

Det gik let og smertefrit, og så stod vi der med et billede af en stjerne i min livmoder, samt et billede af to små fine befrugtede æg. Samt alle vores drømme.

Jeg var stadig øm efter ægudtagningen, men ikke så meget som i går. Men jeg gik som om jeg var af glas. Satte forsigtigt fødderne i jorden og gik stille afsted.