Set i bakspejlet er det jo soleklart. En uge med snotnæse, rød hale, savleri og pjevsethed. Jeg gik egentlig ud fra, at NC var forkølet, samt at det var det nye mærke bleer, der gjorde halen rød. Men jeg skulle blive klogere.

Lørdag aften skulle Allan på arbejde, så jeg hyggede mig i sofaen med slam-TV, en kop te og et svensk dameblad, hvorefter jeg landede i sengen klokken 23 og surfede direkte ind på drømmekanalen. Meget hyggeligt .. lige indtil der var koncert i barnekammeret.

Jeg gik ind til NC, der hikstede og græd og hostede og snøftede ‘av av av av auuuuv’. Det lød som om han ikke kunne få vejret, og han tog sig til halsen. Sutten kastede han langt væk. Jeg tog ham op, for det plejer at trøste ham, men der var ingen kære mor, der virkede. Han skreg og skreg. Jeg fik ham dysset ned og fik til sidst lullet ham i søvn.

Jeg var selv lige nået til drømmeland, da han græd og jamrede og kaldte igen. Jeg gik ind til ham igen, denne gang tog det mig en lille time plus en børne panodil, før han sov igen. Til gengæld var jeg nu næsten sikker på, at jeg kendte problemet; nye tænder. Det vidste jeg, fordi jeg læser med her. Ellers havde jeg ikke vidst det, men nu vidste jeg, hvor jeg skulle kigge – i hans mund!

Ganske rigtigt; dagen efter fandt jeg ud af, at der var en lille bitte hvid tand på vej op gennem tandkødet i venstre overmund.

Jeg tog møflen med ind i min seng, fordi jeg var lissom det eneste, der virkede. Han krablede helt ind til mig og lå og nussede mig under armen med den ene hånd. Der har jeg nemlig en lille skønhedsplet/knop, som han holder af at nulre, nive og trække i. Så jeg var ved at skrige til sidst.

Det blev en lang nat og en meget lang søndag. NC var periodisk virkelig glad og i godt humør, vi var på loppemarked, hvor han fik tøj, en blå bil, et par bøger og 3 dvd’er. Men da han skulle sove til middag var han komplet ulykkelig og umulig at dysse ned, selv med en børne-panodil i numsen. Han sov heller ikke særlig længe til middag, men vågnede skrigende og jamrende igen. Og da vi skulle ud af døren over til kaffe hos vores venner, knaldede han helt ud. Det gentog sig, da vi skulle spise aftensmad. Det gjorde igen ondt at tygge, så han kastede med maden og skreg.

Omsider fik jeg lagt ham i seng. Allan og jeg sad og kiggede trætte på hinanden og styrede på hovedet i seng. Før vi nåede at lande, vågnede NC skrigende. Igen. Efter at have fået ham til at sove en lille time, hvorefter han igen vågnede skrigende, gav jeg ham en børne-panodil og tog ham med ind i vores seng. Her gik han straks efter knoppen, som han fik nevet og trukket grundigt i. Av, for den lede!!

Endnu en lang nat efterlod os om muligt endnu mere trætte. Hvor længe kan det tage at få nye tænder? Har aldrig været noget problem før?? Vidste i øvrigt ikke, at der skulle komme flere tænder nu, og jeg synes heller ikke, at jeg umiddelbart har læst om det.

Ville være fedt at kunne tilmelde sig en sms-service for tandfrembrud for amatør-mødre. Så man kunne bestille en rejse og få nogen til at passe ham i en uges tid. Haha. Hårdhændet mor-humor. Ville da aldrig drømme om det. Løgn! Drømmer om det, fabulerer om det, men det er vel den søvnløse mors privilegie at dagdrømme?