Man har lov til at blive klogere… Jeg har været imod kønskvotering til bestyrelser, fordi jeg som kvinde ikke bryder mig om at blive valgt på grund af mit køn. Men jeg bryder mig endnu mindre om, at kvinder bliver fravalgt på grund af vores køn.

Jeg er faktisk ved at være træt af at høre på, at kønskvotering til bestyrelser er en dårlig idé. Som om kvinder er dårligere end mænd, så vi alle sammen taber på kvinde-kvoter. Jeg er ret sikker på, at der er lige så mange kloge og erfarne kvinder som mænd i Danmark. Om 10 år er der muligvis flere kompetente kvinder end mænd. Skal vi så fortsat være i mindretal i bestyrelseslokalet, fordi det er svært for kvinder at få foden indenfor i de mandeklubber som mange bestyrelser i realiteten er? Nej, vel? Netop derfor kan kvotering være en vej frem. Det er ikke optimalt, men vil være godt til en start!

Vi har de seneste mange år snakket og snakket og snakket om flere kvinder i bestyrelser og i toppen af erhvervslivet. Vi venter på, at ‘det’ sker af sig selv, men tiden har vist, at det gør det ikke. Så mens vi snakker, går tiden, og der sker stadig ikke rigtig noget. Skal vi så snakke videre eller gøre noget ved det? Det må vist være på tide at gøre noget anderledes, gøre noget der virkelig batter!

‘Jamen, kvinder skal da ikke vælges til bestyrelser alene pga. deres køn’ plejer at være hovedargumentet. Arjmen jøsses… Vi er forhåbentlig kommet længere end der til! En kvinde vil selvfølgelig ikke blive valgt til en bestyrelse alene på grund af sit køn, men på grund af hendes kompetencer og lyst til bestyrelsesarbejdet. Der er masser af kompetente kvinder at tage af, så det er faktisk temmelig nedladende at postulere, at kvinder som følge af kønskvotering udelukkende vælges på grund af deres køn.

Det kræver mere opsøgende arbejde at finde kvinder til bestyrelsesarbejde i dag, fordi kvinderne ikke selv er særlig opsøgende. Det skyldes, at bestyrelsesverdenen i alt for lang tid ikke har været åbent land for alle, og derfor opsøger kvinder det traditionelt ikke. Det er noget, der skal ændres på, og også her tror jeg, at kvotering kan være vejen frem, fordi virksomhedsledere så er pisket til at foretage opsøgende arbejde frem for at vælge den bekvemme og velkendte løsning.

Jeg foretrækker bare, at erhvervslivet selv opdager, at der kan være fordele i selv at udtænke en strategi for flere kvinder i bestyrelserne, frem for at regeringen skal trække love og regler ned om ørerne på os. Der er ikke særlig mange i regeringen, der har prøvet at begå sig i erhvervslivet, så deres bedste bud på love og regler på området kan godt gå hen og blive i mildeste fald uhensigtsmæssige, måske endda mere skadelige end gavnende for den gængse holdning til problematikken.

Med udsigten til at regeringen skal gå ind og regulere, har de 30 største tyske virksomheder selv taget initiativ til at få flere kvinder ind i toppen af tysk erhvervsliv. Jeg tror, at hvis alle virksomheder går seriøst ind for opgaven, så kan det have stor effekt. Det bliver spændende at se, om deres tiltag får nogen effekt eller om det ender med lovgivning alligevel.

Et af de steder, hvor kvinder har let ved at komme i bestyrelsen, er for eksempel i deres barns institution. Her er kvinderne rigt repræsenteret. Måske endda i overtal. Jeg er næstformand i min søns selvejende institutions bestyrelse. Det er en fin måde at snuse til bestyrelsesarbejdets mange facetter og et godt sted at begynde. Lige nu er der for mig rigeligt arbejde i en enkelt bestyrelsespost, men jeg kunne godt i fremtiden se mig selv som bestyrelsesmedlem af andre bestyrelser.