Klokken blev 21, før jeg landede på sofaen med en kop k’millete og et par meget trætte øjne. Jeg var hjemme fra arbejde 18:30 efter en god dag, som bød på alt for meget at lave og for lidt tid. Jeg skulle udskrive min præsentation til i morgen, før jeg gik hjem, så der var ikke noget med at tage noget med hjem og liige pynte på det derhjemme efter sengetid. Det var nu nok meget godt. Klokken 15 var jeg ikke engang halvvejs, og så gav jeg den gas med at producere grafer i Excel og analysere salgs- og markedsdata til min hjerne var helt blævret.

Klokken 18 havde jeg en præsentation på 40 sider i 3 eksemplarer med bag i bilen og næsen vendt hjemad. Endelig hjemme var der en meget morsyg knægt, der mødte mig i døren. Han skulle kramme og kæle, så jeg var hans .. helt til sengetid. Han faldt i søvn i mine arme endda uden at jeg behøvede at synge for ham. Han prøvede at holde sig vågen og holdt godt fast i mig for at jeg ikke skulle smutte fra ham igen.

Men det gør jeg i morgen. Jeg bliver hentet 6:30, fordi jeg skal til Stockholm til møde, så det er ikke mig, der skal aflevere i morgen. Jeg er allerede hjemme igen i morgen aften ved 21-tiden, så det er ikke meget tid, jeg får med familien i morgen, og jeg savner det allerede. Jeg er allerede lidt blå ved tanken, men samtidig ville jeg ønske, at jeg kunne blive lidt længere i Stockholm. Jeg elsker Stockholm, men der er ikke tid til mere end en svip-tur denne gang. Havde ellers været oplagt at gå på julegave-raid i Stockholm …