Der er faser, og så er der faser!! Lige nu er vi i en fase, der hedder ‘giftes med mor’. Mor er den opgående sol. Mor skal putte, mor skal skifte ble, mor skal trille barnevognen og indkøbsvognen, mor skal lege med tog, mor skal hente dit, hente dat, gøre dit, gøre dat .. ‘Mor gør det’ siger NC til alt. Far er henvist til sofarækkerne.

Det er både dejligt og uendeligt hårdt at være genstand for så næsegrus og grænseløs beundring og kærlighed. Der er små bløde arme om min hals, en hånd der sniger sig ned i min bluse, endeløse krammere, sidde på skødet, ligge hen over mit ansigt, bruge mig som klatretræ. ‘Kramme mor’, siger han blødt, når jeg irettesætter ham. Så kan det være svært at håndhæve den faste hånd i opdragelsen.

‘Mi kone’ siger Nicholas, når Allan drister sig til at kramme eller kysse mig. Han bliver knaldjaloux og slår Allan og krammer mig ind til sig. ‘Væk’me dig!’ siger han til Allan og ser vred ud. Hvis Allan og jeg krammer hinanden, stikker han i en hylekoncert. ‘Min moar’ siger han blødt og rækker ud efter mig. Han har luret, at charme virker bedre end decibel.

Jeg ved ikke, om det er hans trang til at være nær mig, der gør, at han står op adskillige gange efter sengetid og lægger sig til at sove i gangen. Det virker jo sådan set, for når jeg hører ham, går jeg ind til ham, samler ham op og putter ham i seng igen. Så lister han hånden ned på mit bryst og trykker sig ind til mig. Jeg putter ham og går tilbage i stuen. Det fortsætter i en times tid. Det ender som regel med, at han sover på gulvet i gangen. Derefter kan jeg putte ham, og så sover han som regel resten af natten.

Indtil i går har jeg kunnet putte ham til middagslur uden problemer. Han blev liggende i sin seng og lagde sig til at sove, men den fase er overstået. Nu står han også op, når jeg putter ham til middagslur. I går vågnede han med et skrig ude i gangen efter en times tid. Jeg vidste slet ikke, at han lå der, så jeg fløj op og samlede ham op. Han var heldigvis tilstrækkelig langt væk til, at jeg kunne putte ham i hans egen seng uden problemer.

I dag stod han op adskillige gange. Den ene gang var han gået ind i min seng, så jeg prøvede at putte ham der, men lidt efter stod han op igen. Jeg puttede ham i hans egen seng. Også en kortvarig fornøjelse. Han smed alle sovedyr, dynen og hovedpuden ud af sin seng. Jeg puttede ham igen i hans egen seng og lagde det hele på plads omkring ham igen. Så var der ro.

En halv times tid senere kiggede jeg ind for at se, om han sov på gulvet. Det gjorde han ikke. Han havde puttet sig i min seng. Jeg bar ham ind i hans egen seng og puttede ham. Sikke et cirkus! Men det er jo kun en fase. En dag kommer jeg nok til at savne den helt grænseløse kærlighed, han viser mig.