Træning dag 1 og 2 har medført seriøs doms. Jubiii. Jeg elsker nemlig doms. Så sker der nemlig noget. Mine mavemuskler hænger i laser. Mine triceps er ømme, og jeg klapper ikke af nogen i dag, for det kan jeg ikke for mine ømme brystmuskler. Mine biceps er vatagtige, min ryg og skuldre er trætte. Min numse er psykopat-øm, og mine stænger er stive og ømme.
I går trænede jeg ryg, skuldre og biceps efter at have løbet 20 minutter på løbebåndet. Jeg er startet forfra på mit begynderprogram; 2 minutters gang, 2 minutters løb x 5. Hold nu kæft, jeg var ved at stille træskoene. Det var sygt hårdt, men jeg klarede mig igennem. I aften står den på 20 minutters rask gang på løbebåndet eller crosstraineren, samt bryst/triceps/mave/ben-træning.
Jeg lægger ud med at træne efter splitprogram, fordi jeg har lettest ved at træne ‘lidt’ hver dag. Hvis jeg skal gennemtræne hele kroppen hver anden dag, går jeg død i det, fordi det bliver for mange øvelser, for mange gentagelser, for lang tid, kedeligt, umotiverende og så bliver de sidste øvelser ikke gjort helt så grundigt som de første, så det bliver også mindre effektivt. Spild af tid.
Split-programmet gør, at jeg træner halvdelen af kroppens muskelgrupper ad gangen på cirka 25 minutter – ½ time pr. dag. Det har altid virket bedst for mig, så det er det mønster, jeg tager op igen. Kort, hårdt, modbydeligt 😀
mammalade 
Fuck hvor er du sej. Kan du virkelig komme af sted hver aften?
Aj stik mig opskriften.
LikeLike
Altså … for mig er det noget med at smede, mens jernet er varmt. Hvis jeg springer en dag over, så er der forhøjet risiko for, at jeg også springer over næste dag og næste … og næste … Derfor skal jeg arbejde med færrest mulige pauser.
Og så skyldes det nok også, at jeg elsker at træne. Jeg har tidligere været uformel præsident for Overtrainers Anonymous. Jeg trænede flere timer om dagen; før arbejde og efter arbejde. Hver dag. Juleaften. Nytårsaften. På ferie. Altid. Fordi jeg ikke kunne lade være.
Men så lod jeg være. I længere tid, og det var lige så nemt som at træne hele tiden. Da jeg trænede hele tiden var træning så selvfølgeligt for mig som at børste tænder. Jo mindre jeg træner, jo flere dårlige undskyldninger kan jeg komme op med, når jeg endelig skal træne.
Jeg er alt-eller-intet typen, når det kommer til træning, så derfor er jeg nødt til at være ambitiøs med min træningshyppighed, for jeg ved, at mit projekt ellers fejler. Og dét gider jeg sgu ikke denne gang!
Tror også det helt lavpraktisk handler om hvad din krop kan huske. Var din aften i går fed, så vil du gerne gentage succesen igen i aften: Hvis hver anden aften foregår på sofaen med en kande te, så er det edderrådme svært at overbevise sig selv om, at det der træning er iiih så fedt og lækkert. Træner du hver aften, så er det den fede fornemmelse fra aftenen før, du kan huske, og så er den mentale barriere mindre for at komme til træning aftenen efter.
Tror nok, at opskriften er, at du skal finde ud af hvilken type, du er. Er du også alt-eller-intet typen? Jamen, så går du død i en times træning om ugen eller løb tre gange om ugen. Så skal du måske træne oftere og i kortere tid hver gang.
PS I denne omgang er det kun to aftener i træk, jeg er kommet afsted 🙂
LikeLike
Men helt ærligt Gitte. Hvad tid tager du af sted?
Her er der jo først ro kl. 20, så jeg kan slet ikke forestille mig at komme af sted hver dag.
Jeg har en Wii og mit mål er at tage 30 minutter på den hver dag med lidt pulstræning og noget muskeltræning – men jeg ved jo også godt, at det ikke er det samme som at give den gas i et fitnesscenter.
Så lige nu tænker jeg, at lidt også har ret og når det bliver lidt lysere vil jeg komme i gang med noget løb igen.
🙂
LikeLike
Jeg havde også forestillet mig noget ganske andet!! Altså ro klokken 20, træne 20:15. Det sker bare ikke i den virkelige verden. Nicholas står jo op adskillige gange efter jeg har lagt ham ved 20-tiden, så klokken har været både 20:45 og 21, før jeg er på vej over til træning. Jeg går typisk herfra ved 21-tiden og træner til klokken 22. Eksperterne anbefaler ikke aftentræning, fordi så kan man ikke sove bagefter. Det går fint med at sove, vil jeg lige røbe.
Men hvis du ikke har træningsfaciliteterne indenfor kort afstand, så vil jeg sige, at det er nærmest umuligt at nå at træne kl 21. Derfor du’r det heller ikke med et træningscenter. Altså, hvis jeg skulle køre til træning klokken 21 …. Nope. Det ville uddø meget hurtigt, dét initiativ! Jeg løb også i efteråret på nogenlunde samme tid, men det blev for spooky, da det blev mørkt, for vi bor på en bakketop i en skov med et nærliggende (øde) villakvarter.
Jeg har også en WII, men det bliver aldrig til noget, for vi har kun et fjernsyn. Det føles en kende asocialt at knokle rundt i stuen til fare og ulempe for hinanden. Så er det bedre at jeg kan trække mig ‘tilbage’ til træningsgemakkerne i kælderen, mens Allan kan se det, han har lyst til, læse lektier eller sidde og læse i stuen uden at jeg bouncer rundt med høj lyd på WIIen. Vi har også underboer, der i forvejen kommenterer Nicholas bilkasteri.
Men du skal ikke tænke på, at det ville være bedre i fitnesscenteret. Det ville også være bedre på månen, hvor vi er vægtløse 🙂 WII-træning er 100% bedre end ingenting, og det er det, du skal fokusere på, for så kan du nok også lettere finde motivationen til at få det gjort. At vi bombarderes med småbørnsmødre, der er superfit og går både til yoga, transcedental meditation, svømning og zumba 87 gange om ugen betyder ikke, at vores valg af træning er mindre værd. Du skal sige til dig selv, at WII-motion er DIN motion. Det er dit valg, og det er den perfekte motion for dig lige nu. Så blæse være med alle ‘verdensmestrene’ omkring dig. Dem kan du ikke bruge til noget.
LikeLike