Nicholas og jeg var til udredning del 2 i dag. Han er klar over hvad han skal – i store træk; snakke med søde Tina, søde Anne og meget søde Kirsten.

Han ved også, at de vil hjælpe ham, så han skal slappe af og sige til, hvis der er noget i vejen. Den præmis er han med på, og jeg tror, at han synes det er dejlig at være i centrum, undtagen når opgaverne bliver for svære.

De havde planlagt det omvendt denne gang; vi startede med lidt morgenbrød, og så kom psykologen.

Vi tog fat på anden del af testen. Det gik udmærket, de første opgaver klarede han fint. Det var Find 1 Fejl opgaver, og Nicholas spotter med det samme manglende snørrebånd, hoveder og arme.

Alt i alt gik det fint. Til sidst var han udkørt og modvillig, og så kørte vi hjem til farmor, forkælelse og frokost.

Men øv bøv arbejdet kaldte, så jeg måtte afsted igen.