Da jeg skulle skifte Nicholas, kiggede jeg ud af vinduet – de største snefnug dalede stille ned. Jeg kaldte på Nicholas og sammen stod vi i vinduet og betragtede snefnuggene. Han var ellevild: ‘Det ne’r, det ne’r!’. Jeg smilede af hans begejstring og overvejede et øjeblik, om vi skulle løbe ud og fange snefnug. Men der er noget, der hedder snusfornuft, og den sagde mig, at det var sengetid. I stedet stod vi længe i vinduet og kiggede på de mange snefnug.

10 minutters hvid vinter – er det det hele i år?

For Nicholas’ skyld ville jeg ønske, at vi fik bare én eneste omgang sne i år. Sådan helt praktisk fra fredag aften og weekenden over. Og så er det selvfølgelig helt væk mandag morgen! Jeg gad godt tumle med ham i sneen, jeg ved bare, at han ville elske det!

Da jeg gik over for at træne, blev jeg mindet om hvorfor jeg ikke er begejstret for sne og is … det var nemlig djævelsk glat!