I løbet af eftermiddagen fik jeg det dårligt. En dræbende træthed, en trykkende hovedpine og en følelse af at være ved siden af mig selv. Jeg havde nogle ting, jeg gerne ville nå, inden jeg skulle hjem, og derfor tog jeg en ordentlig latte og to panodiler og klemte balderne sammen og fik de sidste ting af bordet.

Det sidste, jeg gjorde på arbejde, var at bestille sushi til i aften. Jeg følte mig alt andet end frisk, selv efter en stor latte. Jeg var også sulten, men jeg pakkede bare mine sydfrugter og satte kurs mod bilen. Jeg ringede til skatten, han havde hentet lilleskatten, og de sad og hyggede sig.

Da jeg kom hjem drattede jeg om i sofaen. Træt! Nicholas og jeg sad tæt sammen og så starten af Ratatouille, mens skatten hentede sushien. Min mave skumlede og brummede. Jeg var ikke længere sulten, havde bare kolbøtte mave.

Sushien var superlækker, noget af den var med sorte ris, andet var med tempurarejser og avocado. Superlækkert, friskt og lige tilpas. Vi havde også købt en børnesushibox til Nicholas. Han pillede laksen og agurken ud af rullerne, spiste agurken og kastede laksen over til sin far og jeg. Så sad han og jonglerede med de tomme risringe på spisepindene!

Da vi havde spist, fik skatten det dårligere igen, og han tog sin temperatur. Godt over 39C. Jeg frøs til gengæld så skidtet dansede, og her er vist ikke engang rigtig koldt. Han var faldet i søvn, og jeg faldt i søvn, da jeg lagde Nicholas i seng. Han faldt hurtigt i søvn, limet tæt ind til mig.

Og nu sidder vi her. Allan har købt store røde bløde skumhjerter til mig ♥ ♥

Jeg går simpelthen i seng nu. Tror ikke skatten bliver svær at overtale.

Og således fejrer vi Valentines hos os – nat nat!