Mine første vink fra kroppen om, at jeg var på vej i OA, kom da jeg fyldte 49: Jeg oplevede som 49-årig en enkelt mens, der udeblev, og har sidenhen fortsat haft regelmæssig, der nu er blevet smertefulde massakrelignende menstruationer, ledsaget af migræne, tiltagende pms, vrede og next level råstyrke.

Da jeg var 49 fik jeg hælsporer i begge hæle, restless legs, kramper, vægtøgning, udmattelse, menstruationssmerter, ledsmerter, migræne, ujævn hjerteslag, ondt i lungerne/brystet ,.. festen ville ingen ende tage 👯‍♀️

Da jeg var 50, fik jeg konstateret astma, og først senere er det gået op for mig, at lungeproblemer er en helt naturlig del af oa. Til gengæld har jeg kun haft få hedeture, så ja, jeg er i perimenopause og har været det i 3 år 💪🏽🩸

Jeg prøvede først at gøre mere af alt det, der virkede, da jeg var yngre; spise endnu mindre, træne endnu mere, men intet virkede. Jeg fik flere smerter af løb, så det stoppede jeg med igen. Men så prøvede jeg at genstarte min styrketræning. i starten blot mikrotræninger, helt basis styrketræning, progressivt – og det virkede. Jeg fik det bedre på alle parametre i takt med at jeg tabte mig og blev større og stærkere.

I dag styrketræner jeg 5 gange om ugen, og jeg har det faktisk rigtig godt – jeg har fået minimeret de fleste af ovennævnte gener, jeg har fået større muskler og har tabt fedt. Men jeg ved jo ikke, hvad der ellers venter forude 🙃

Mange af os sover for lidt, træner for meget og spiser for lidt for at tabe os. Den teenighed er gift for kroppen i vores alder. Vi skal have styr på vores makronæringsstoffer på plads for at opretholde normal funktion og undgå at stresse kroppen ekstra. Og søvn!

For at få ro på hormonerne er styrketræning godt, men ikke hvis du er stresset. Start med at få ro på, og arbejd med accept og åbenhed. Det er en ny krop, en ny balance. Du er nødt til at glemme dine erfaringer, og med mikroforandringer finde ud af, hvad der virker for dig nu. Husk, at det, der plejede at virke IKKE virker længere. Mist ikke modet over det. Du finder din vej. Et skridt ad gangen.