Dagen derpå

Efter en helt fantastisk fødselsdag sidder jeg i sofaen og tænker, at jeg godt gad blive 40 igen. Dagen startede med, at jeg blev vågnede, fordi Nicholas puffede til mig. Han var frisk og ville op. ‘Lave grød’ sagde han til Allan, som så blev sparket ud af sengen.

Da han kom ind i stuen og så flagene og ballonerne, sagde han ‘Wow!’ igen og igen – ‘mange flager!’.

Allan kørte efter morgenbrød, og jeg sd og hørte ‘Se min kjole’ med Nicholas, mens han guffede havregrød i sig. Pludselig stod farmor og bedstefar i døren. Nicholas fløj ud i gangen og ‘mor har føssedag!’. Surprise!! Gæster til fødselsdagsmorgenbord, det havde jeg slet ikke set komme!

Det ringede på døren, og mine to bedste veninder kom også for at fejre moi! Det var så hyggeligt, og jeg fik sådan nogle fantastiske gaver! Særlig en, som jeg slet ikke havde tænkt på, at jeg kunne skrive på min ønskeseddel, fordi det var så stor en ting. Eller lille er den egentlig.

Ved 9:30 tiden afleverede jeg Nicholas. Han var knust, og det var så svært for mig at gå fra ham. Han klyngede sig til mig og slog og sparkede, og jeg nærmest løb smilende ud af døren med blødende hjerte.

Allan og jeg var på Restaurant Sletten i Sletten Havn. Vejret skiftede fra gråt til smukt klart lunt solskinsvejr, mens vi kørte derop. Maden var fænomenal. Jeg valgte følgende retter:

– Baerii caviar med yellow fin tun, avocado & puffede vilde ris

– Saltet foie gras med syltet æble, hasselnødder & merian

– Varm hvid chokolade, blåbær sorbet, rå lakrids marengs og tør karamel

Det viste sig, at jeg havde valgt helt rigtigt. Alle tre retter var fænomenale, men særligt foie gras’en var enestående. Jeg har aldrig smagt noget så fantastisk. Det gik op i en højere enhed med papirtynde æbleskiver, syrlige lysegrøn æblemousse (var det vel nærmest), fed saltet foie gras med knasende sprøde nødder og bitte små friske merian blade, der nærmest eksploderede i munden.

Vi drak en kop kaffe til desserten, og så fulgte der lige to hvide macarons med ganache on the side. Hvis man ikke lige skulle være helt mæt.

Vi var godt mætte, da vi stod i den milde forårsluft og kiggede ud over Øresund, der blinkede i solen. Vi kørte hjem, og jeg hentede Nicholas lidt tidligt, så vi kunne kigge på tog og spise en bolle og hygge inden aftensmaden.

På vej over til toget, var der en bil, der dyttede – det var min chef, der var på vej hjem til os for personligt at give mig en buket blomster.

Nicholas og jeg gik over og så på tog. Han var så glad – han havde mig i den ene hånd og sin kuglelabyrint i den anden hånd. Bagefter gik vi hjem, og jeg smurte en bolle til ham. Til aften diskede Allan op med sushi, og så var den dag forbi.

Næsten, for ingen god dag uden træning, så jeg gav den en over nakken på cross traineren i 45 minutter. Mine ben var som bly, men jeg klarede mig igennem 🙂