På mulighedsjagt

Noget af det fede ved at blive fyret er, at jeg nu (igen) får mulighed for at tage mit arbejdsliv op til revision. Jeg bliver nødt til at hoppe ud af trædemøllen og kan ikke længere bare gøre som jeg plejer, for om 2 måneder, senest, er det slut med at arbejde her.

Så hvad vil jeg nu? Hvilken vej skal jeg gå? Principielt ligger alle veje åbne for mig. Der er også veje, der er lukkede eller som er ved at lukke sig eller som jeg slet ikke ønsker at gå ned ad, men stadigvæk er der ufattelig mange åbne muligheder.

Jeg er i gang med at skrive ansøgninger. Jeg er blevet kontaktet via mit CV på nettet, og jobbet lyder som lige noget for mig. Dejligt! Dertil kommer 5-6  andre jobs, som også i varierende grad er lige mig. Så der skal knaldes ansøgninger afsted i dag. Alle jobs er jobs, som jeg kunne se mig selv i nu og på langt sigt.

Nogle af de jobs, jeg har tænkt mig at søge, rammer ikke lige min kernekompetence og mine erfaringer, men jeg er åben for at skifte branche. Jeg er i skønhedsindustrien, og jeg er ved at være for gammel til det – eller bliver det i løbet af de næste 20 år.

De fleste af mine produkter henvender sig til en målgruppe, der er yngre end jeg selv, og der kommer et tidspunkt hvor det bliver patetisk, at produktchefen prøver at være ung med de unge. Det bliver ikke ved med at virke autentisk.

P.t. markedsfører jeg produkter til smukt langt brunt havfruehår, og jeg kæmper en hård kamp for selv at have sundt udseende langt brunt hår, ikke gråt og tjavset. Det går an nu, men om 20 år? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med nogle produkter, som mere er mig. Det kunne være markedsføring af produkter til børn, fødevarer, medicin, telefoni eller it.

Jeg er ved at spore mig ind på, hvordan jeg skal foretage skiftet – og få overbevist potentielle arbejdsgivere om, at jeg godt kan mestre det skift. For det kan jeg.