Loppis & latte to-run

Søndag formiddag mødtes vi med min gamle veninde og hendes søn på loppis. Det var noget lettere at være på loppis, da vi havde NC med i klapvogn. Dels fordi så var han lettere at holde styr på, men også fordi der kan være mange gode sager i en klapvogn.

Vi kom først afsted klokken 11, så det var lige lovlig sent. Nicholas var træt, for lørdag aften var vi til middag hos gode venner, og han var først hjemme i seng klokken 22. Klokken 11 var han allerede træt, og han pilede rask afsted uden at se sig tilbage.

Vi fik os en latte to-run, og han fik en københavnerstang. Og så gik vi på jagt. Jeg fik købt så fint tøj til ham, både til sommer og til næste år til næsten ingen penge. Vi købte også et Cirkeline vendespil og Antz på dvd. Min veninde købte flyverdragter til 20 kroner stykket.

Til sidst kunne Nicholas ikke holde til mere, han blev rimelig ustyrlig og spurtede afsted uden at se sig tilbage, så vi vendte hjem. Han brokkede sig over, at han skulle hjem og sove. Han var nemlig overhovedet ikke træt – næ, mor og far kunne sove, og så ville han lave pandekager og bage boller i mellemtiden.

Men kun til mig, for Allan formastede sig til at forhindre, at Nicholas trykkede på alle knapperne i elevatoren. ‘IKKE pandekager til far – IKKE!!’ sagde han vredt. ‘Jeg er sur til far!’ fortsatte han og så meget vred ud. Hvorefter han grinede.

Men træt var han altså overhovedet ikke. Nænej. Jeg fik dog lokket ham ind i seng, og der gik mindre end 5 minutter, før han sov sødt.