Små børn, små oplevelser

Åh, den dag med Thomas Tog … Den gør stadig ondt. Jeg burde have vidst, at det var for meget for min lille bløde dreng, men samtidig har jeg også lært rigtig meget af den dag, samt af en samtale vi har haft med psykologen, som er tilknyttet børnehaven.

Min søn er foran på mange områder og bagude på andre områder, og vi har forventet for meget af ham, når vi har taget ham med i Legoland, til Thomas Tog osv.

Bondegårdsturen forleden gik udmærket, men det var faktisk også på kanten af at være for meget. Jeg tog mig meget af ham, og vi fulgtes ikke med de andre hele vejen, men tog det i hans tempo, for de gik hurtigt videre til de næste dyr. Han fordybede sig i grisene og nød at være alene med dem i lang tid – og gik derfor glip af fårene, so what?

Han bliver overvældet, forskrækket og rådvild, når vi kaster ham ud i den slags voldsomme oplevelser med mange nye ting, høje lyde, skift og omstillinger, som han ikke kan overskue. Og så reagerer han kraftigt med panik, vrede og dårlig opførsel, fordi han føler, at hans trygge base forsvinder.

Det er for meget for ham, og det står nu helt klart for mig, at jeg skal blæse på andre forældres spidse kommentarer såsom ‘Har han ikke været i Tivoli ENDNU?!?’, for min søn er ikke klar til den slags oplevelser. På det område er han stadig mindre end han ser ud, og det vil jeg give ham lov til at være.

Tivoli, Thomas Tog, Bakken, Sommerland osv – vi ses måske næste år. Eller næste igen. Små nære oplevelser er helt klart in hos os: tog, heste, hunde, skoven, søen, stranden, ænder, biler, legepladsen …

6 Comments

  1. Vi har lige talt om – altså lige for 5 min. siden, at vi nok har puttet for meget ned over hovedet på Hjalte i denne weekend. Vi har været på farten hele tiden med tonse mange oplevelser og besøg hos venner. Og i går morges ville han egentlig bare lege med hans legetøj, alene i stuen. Men vi havde planlagt biotur og alt muligt. I dag, hvor vi også har været i ZOO, blev det for meget og lige nu har jeg en træt dreng siddende i sofaen ved siden af mig, helt bumbet og en smule ked af det.
    Så du er ikke den eneste mor, der nogle gange stiller for store krav til et lille menneske, der knapt er 3 år…
    Kram!

    Like

  2. Kvindemor's avatar kvindemor siger:

    Tja, min f¢lsomme t¢s er meget snart 8 år … og der mærkes stadig sidst på ugen, at hun bare skal have ro, fri leg og kendte rytmer om fredagen – og dog tårevædes hun over alle grænser over problemer, hun ellers kunne takle… Weekenden består af 1 aktivitets-dag og 1 hvile-lege dag.
    F¢lsomme sind syntes at fordybe sig dybt i livets mangfoldighed – og har behov for meget tryghed og ro til at få alt på plads.

    Like

    1. mammalade's avatar Gitte K siger:

      Tak for din kommentar.. Meget tankevækkende beskrivelse af din følsomme datter.
      Som i beskrivelsen minder meget om en jeg kender. Mig, sjovt nok. Jeg blev (og bliver) også selv helt rundt på gulvet, hvis jeg kan se frem til en loaded kalender alle ugens dage.
      Jeg har brug for et frirum et eller andet sted undervejs.
      Jeg har efterhånden lært at tage mine frirum – i bilen, under bruseren, på toilettet, når jeg rydder op osv, men jeg bliver gnaven, irritabel og lige så hyggelig at kramme som et pindsvin, når det hele bliver for meget for mig.

      Det har jeg ikke tænkt på før i relation til min søn. Han har det jo på samme måde. Doooh, Gitte 😀
      Ikke mindst derfor – tusind tak for dit indlæg!

      Gitte K

      Like

      1. Kvindemor's avatar kvindemor siger:

        lol, “lige så hyggelig at kramme som et pindsvin”…Den kan jeg bruge på mig ligeså! Jeg ligner dog en tordenskylle f¢rst…. jo, jeg har også den dybeste forståelse for min t¢s, for genkendelsen er den bedste rådgiver.
        Jeg har taget konsekvensen efter burn-out og stress i ægteskabet, med efterf¢lgende d¢dtrættende skilsmisse og enlig-mor-start: jeg har reduceret min arbejdstid til kanten af det ¢konomisk forsvarlige. Jeg kunne ikke mere klare arbejdet, hjemmet, datteren i multitasking. Nu er der en masse pusterum – endog for mange!!!
        Balancen i livet er ikke nem at finde, når alt leves intensivt….

        Like

  3. Der findes faktisk forskning omkring det, Gitte. Søg på Lars Lolk på nettet. Han er far til en sensitiv dreng og holder foredrag om det. Kh. C

    Like

    1. Kvindemor's avatar kvindemor siger:

      TAK for henvisningen! jeg troede ikke at det var en anerkendt kvalitet….

      Like

Der er lukket for kommentarer.