Endelig Weekend

Det er måske lidt mærkeligt, at jeg tænker ‘endelig weekend’ efter 1 dags arbejde, men åh, jeg var træt efter min første arbejdsdag på mit nye job.

Jeg dejsede omkuld i sofaen, og vi fejrede det med thai take-away. Jeg sov virkelig godt i nat, og jeg vågnede kun let, da Nicholas kom ind og puttede sige hos mig i morges.

Det var sådan en rigtig god dag, og jeg tror, at jeg passer godt ind. Jeg har mødt så mange søde kolleger, og jeg har fået så meget information, at mit hoved er eksplosivt. Jeg har skrevet meget ned, og jeg er spændt på at komme på arbejde igen på onsdag.

Ja, du læste rigtigt. Jeg har fri mandag og tirsdag. Det er ikke en gave, men mandag er firmaet lukket, da holdningen er, at dagen inden grundlovsdag er en underlig indeklemt dag, hvor mange alligevel vil holde fri.

Jeg var høj og glad og let om hjertet, da jeg kørte hjem fra arbejde. Jeg har en virkelig god fornemmelse og en næsten ubændig trang til at købe tøj og sko, så jeg har noget nyt og lækkert at tage på på mit nye job. Jeg fandt to par totalt fede sorte sko i Igen på Sorgenfri Torv og en sweatshirt til Nicholas.

Jeg skulle have købt en gave, men sad fast i en kø ved Lyngby i 30 minutter. Må huske at købe gave i morgen!