Jeg vil være bondemand!

Nicholas ligger og sover. Igen. Han sov middagslur fra 14-16:45, og nu er klokken 20, og det virker som om han er faldet i søvn.

Vi har haft sådan en god dag sammen i dag, han og jeg. Allan havde desværre ikke fri, så det var heldigt, at jeg havde fri på mit nye job, for børnehaven var lukket.

Jeg spurgte allerede Nicholas i går, hvad han godt kunne tænke sig at lave sammen med mig, og han svarede ‘bondegård’.

Jeg googlede og fandt frem til Grønnehavegård i Frederiksværk. Eneste krav var – grise, og det er der også på Grønnehavegård. Gården virkede desuden bekendt, og jeg fandt ud af hvorfor – den var med i Ditte Menneskebarn!

Nicholas og jeg lavede en madpakke. Han spiste en leverpostejmad, mens jeg smurte flere til madpakken, og han sad og kiggede på de ting, jeg lagde ned i hans nye madkasse-kuffert.

Ved 10-tiden kørte vi, og jeg var meget i tvivl. Vi var begge iført regntøj og gummistøvler, for det regnede, og store sorte skyer hang tungt på himlen! Så det kunne gå begge veje; enten støvregn eller storregn.

Jeg slukkede bilradioen, og vi snakkede hele vejen derop. Han kommentere alle heste, vindmøller, broer og køer han fik øje på, og vi talte om de forskellige dyr på bondegården. Han kan stadig bedst lide grise.

Bondegården var simpelthen nuttet; pilskæv, gul, gammel og med en gårdsplads med toppede brosten og en kat, der jagtede mus. Der var dyr overalt – midt på gårdspladsen stod et gammelt æbletræ og under det stod en bænk, hvor man kunne sætte sig og kæle med dyrene, som man selv kunne hente i burene.

Der var kattekillinger, marsvin, hamstre og kaniner.  Jeg tog en kattekilling ud og viste den til Nicholas. Han smeltede helt og aede den blidt mellem ørerne.

I længerne rundt om gårdspladsen var der flere døre, så man kunne gå ind til staldene, hvor der var høns, gæs, ponyer, en ged, en kalv, et får, brevduer, ællinger og kyllinger. Ude på markerne var der køer, får og heste.

Vi var så heldige at komme med ud på en traktortur, hvor bondemanden kørte. Nicholas er meget fascineret af bondemænd, og jeg spurgte ham, hvad han kunne tænke sig at bliver, når han bliver stor. Han svarede med stor selvfølge ‘jeg vil være bondemand!’

Han elskede hvert sekund, hvor vi sad og skumplede rundt i vognen bag traktoren, da den kørte ud af hjulsporene mellem markerne. Han jublede højt, og han var optaget af at se ned på jorden. ‘Højt!’ sagde han fascineret.

Vi var heldige. Skyerne forsvandt, og pludselig var himlen knaldblå, og solen ristede vores kinder, mens vi sad og spiste vores madpakke i haven. Nicholas fandt en pige at lege med. De gyngede i takt og skreg af grin, når deres gynger bragede ind i hinanden.

Jeg trak tiden næsten to timer over hans normale middagslur-tid, for han råhyggede sig i haven, og jeg sad i solen og danderede den. Ikke værst, ikke værst!

Til sidst sagde jeg til ham, at han skulle sige farvel til dyrene. Det gjorde han så. Meget grundigt sagde han farvel til alle dyrene, og denne gang var han ikke bange for at gå helt ind i staldene og tæt hen til dyrene og nusse deres muler til farvel.

Da vi omsider sad i bilen, faldt Nicholas i søvn på under 5 minutter, og da vi var hjemme, kunne jeg bære ham op i seng. Han var så træt og møgbeskidt.