Lykken er

Lykken er når min søn ligger i min seng og sover, når jeg skal i seng. Når han lige vågner lidt og ser på mig med bløde blå øjne, som han trygt lukker igen, mens han dovent strækker sin arm ud efter mig og trækker mig ind til sig.

Lykken er de lange nætter, hvor jeg bliver vækket af hans puffen og møven. Hans forsøg på at kramme mig i søvne. Den hyggelige varme fornemmelse af, at vi hele familien er samlet, og at vi er der for hinanden i tæt forening for altid. Os tre. Jeg elsker de lyse nætter, hvor jeg kan se mine to mænd sove og høre deres rolige åndedræt.

Der hvor der før lå en baby ligger der nu en stor dreng på næsten 3 år. Han er næsten dobbelt så lang og flere gange så tung som da jeg første gang så ham og holdt ham i mine arme for snart 3 år siden.

En dreng og en mor og en far blev født den aften. En familie. Os. Det er lykken!

2 Comments

  1. Frederikke siger:

    Gu’ er det lykken 🙂

    Like

    1. Gitte K siger:

      Hell yeah 😛

      Like

Der er lukket for kommentarer.