Søndag morgen var det det fineste sommervejr, og vi måtte bare UD i solen. Men hvad finder man på, når solen helt uventet skinner og det ikke er frostvejr? Og når man har en knægt, der skal sove til middag ved 12-tiden, så der kun er tid til en formiddag i solen?

Jeg tænkte tilbage til min barndom. Dengang hvor solen skinnede om sommeren og ikke kun når det var koldt. Furesøbad. Der cyklede vi hen og badede med skolen på nogle af de lange solskinsdage lige før sommerferien.

Nicholas elskede Furesøbad. Af røg sko og bukser. Og da han så en jævnaldrende dreng i bar blenumse, ville han også have blusen af og solhatten. Vores lille blenumse pilede så rundt i vandet og fandt sten og pinde og kastede med dem.

Jeg pilede rundt i hælene på ham for at undgå, at han ramte andre med sten, sand og pinde, så ren afslapning var det ikke. Det er også ligegyldigt, for jeg slapper af og nyder det, når han har det så dejligt.

Han kiggede på de andre børns leg og henvendte sig til dem for at lege sammen. Han rakte endda hånden frem til en mor, der var ved at kravle op på broen – rigtig galant for at hjælpe hende op. Det grinede vi af. Hun havde tre søde døtre med, og klog som han er, startede han med at indsmigre sig hos moren!

Vi hoppede i fra broen på det lave vand 1-2-3-hop! Det gjorde vi mange gang, og en af gangene faldt Nicholas bag over og landede på ryggen under vandet. Helt nede under vandet med hår, hoved og det hele! Han fik et chok, men jeg trak ham smilende op, så han glemte det hurtigt igen og glemte at græde over det.