Tilbage fra ferie – tilbage i form

Den første uge tilbage på jobbet er vel overstået. Der var rimelig højt tryk på, præcis som jeg forventede, så jeg havde ikke lagt yderligere planer eller pres på. I den første uge. Nu er det uge 2, og jeg er kørt ind på jobbet, så nu skal jeg i gang med træningen.

På det mentale plan var jeg faktisk klar til at træne i fredags, men Allan har haft planer både fredag og lørdag, så jeg har ikke fået genoptaget min aftentræning. Endnu. I aften skal vi til farmors fødselsdagsmiddag, og der er en lettere teoretisk chance for at træne klokken 21 eller 21:30, for Nicholas skal jo hjem i seng til nogenlunde normal tid.

Det er virkelig surt at være næsten 4 kilo tungere end før ferien – 4 kilo er næsten halvdelen af alt det, jeg formåede at tabe mig i foråret! Det er surt at skulle i gang med at tabe de samme 4 kilo igen! Når det så er sagt, så må jeg bare skyde den tanke og ærgrelse fra mig.

Jeg bliver ikke tynd af at gokke mig selv oveni hovedet med de 4 kilo. Hvis disciplinen ‘gokke sig selv i nødden’ var slankende ville jeg lynhurtigt kunne tabe mig, men desværre.

Selvom de 4 kilo virkelig ærgrer mig, så var det det hele værd, for vores ferie var fantastisk! Det er den vinkel, jeg vælger. For helt ærligt; så ville jeg opleve det samme, drikke det samme og spise det samme, hvis vi skulle på ferie i dag.

Og så er det jo lige meget om jeg skal tabe mig 9 eller 5 kilo. Indsatsen er den samme. Resten er matematik.

2 Comments

  1. Frederikke's avatar Frederikke siger:

    Ja resten er bare matematik og jeg kan rigtig godt lide din indstilling… for der skal også være plads til at give slip, når man er på ferie. Jeg er begyndt at monitorerer alt det jeg propper i munden og har sat en barre, der hedder maks. 1445 kcal om dagen.

    Det går ikke stærkt – fordi jeg også “synder” – men det går stille og roligt frem, men bedst af alt så kan jeg mærke, at der sker noget i forhold til min mæthedsfornemmelse. Jeg bliver væsentlig hurtigere mæt, når vi spiser og kan sagtens nøjes med en portion. Hjernen er ca. 20 minutter om at registre om du er mæt. Så jeg spiser langsommere og så tager jeg aldrig portion nummer to før jeg har mærket efter. Det føles godt.

    🙂

    Like

  2. Cille's avatar Cille siger:

    Held og lykke :-). Her er jeg også kommet igang med løb igen – efter en pause på… 3-4 måneder tror jeg. Ikke så meget pga kilo, mere pga stramhed. Og følelsen af velvære.

    Super at du er tilbage i en hverdag du holder af!

    Like

Der er lukket for kommentarer.