Nicholas kom ind og sov hos mig igen i nat. Med min hovedpude. Også i nat sov vi begge rigtig godt, selvom han vil ligge limet ind til mig. Det er vældig hyggeligt, så længe vi begge får sovet. Det er knap så hyggeligt, når vi ikke får lukket et øje.

Nicholas ville ikke i børnehave i dag. Han græd hjerteskærende og kaldte alle i børnehaven ‘dumme’. I den seneste uge har han ikke været glad for at skulle afsted. Han er glad nok, når han kommer der ned, de fleste dage. Nogle dage er han meget ked af det, når jeg afleverer ham. Her til morgen ville han blive hjemme, han sagde ‘mig ked af det’ og ‘blive her’. De andre dage har han hellere villet over til nogle af vores venner.

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg skal være bekymret. For os forældre er det en stor forskel, at han nu er i børnehave. Jeg aner ikke, hvad han laver om dagen. Jeg har fået at vide, at han trives, selvom han bliver vred på sin kontaktpædagog, når hun irettesætter ham. Jeg ved ikke, hvor længe han sover til middag eller om han får noget at spise. Det er der ingen, der kan sige mig. De pædagoger, jeg møder om morgenen, når jeg afleverer, er sjældent dem, der er der om eftermiddagen, når Allan henter. Jeg får at vide, at det går godt, når jeg spørger. Jeg savner helt ærligt vuggestuens opslagstavle, hvor jeg kunne følge med i hvor længe han havde sovet.

Når jeg afleverer ham om morgenen er det ikke til en voksen. Han nægter at sidde hos børnehavepædagogerne, hvis der er en, der tilbyder at tage ham, når jeg går. Det virker ikke som om han har knyttet sig til nogle af de voksne (endnu?). Ofte er der ingen af dem, der kommer os i møde, når han knalder ud og ikke vil lade mig gå. Sådan en morgen kan afleveringen tage en rum tid, fordi han skriger, græder, kaster sig på gulvet, spærrer døren og hager sig fast i mit ben. Så må jeg gå ind igen og sætte mig i sofaen sammen med ham og adsprede hans tanker, hvorefter jeg så – muligvis – kan få lov til at gå. Jeg tager mig altid tiden til det, selvom jeg nogle gange må prøve at gå flere gange.

Når jeg spørger, hvad han har lavet om dagen, så svarer han nærmest pr automatik, at han har leget med vuggestuelederen. Det tror jeg ikke på, så jeg spørger til om han har leget med nogle af børnehavepædagogerne, og han siger så, at de er dumme. Stride banan! Kun sjældent siger han, at han har leget med dem, men jeg ved fra Allan, at han ikke er til at slæbe ud derfra om eftermiddagen. Så bliver han sur og vil ikke med hjem. Så er det mor og far, der er dumme.

Så status efter en måned i børnehaven; jeg savner vuggestuens høje informationsniveau, men samtidig har jeg også fuld tillid til, at jeg nok skal få besked, hvis der er noget, jeg skal vide. Jeg forsøger stadig at holde lidt fast i navlestrengen, så det er bare et spørgsmål om tilvænning for mig.

Igen i dag erstattede jeg frokosten med et brev NUPO latte med kylllingesmag. Det smager ikke bedre end i går, men jeg har faktisk ikke været grovsulten i dag. Jeg sad i telefonmøde i dag i min frokostpause, og min mave knurrede rimelig meget, men det var ikke noget koldt vand ikke kunne klare. Derefter holdt jeg sulten stangen med 4 gulerødder og 2 æbler.

Så dagen i dag har været bedre end i går. Jeg hallucinerede ikke om mad hele dagen som i går, jeg kunne rent faktisk tænke på andet end at fylde i hovedet.