Hård uge med blød slutning

Uden bil
Mandag aften brød bilen sammen, og min mand måtte vade hjem gennem snevejret. Bilen er hos mekaniker, og det har den været siden. Så jeg er henvist til bus og tog. Det fungerer rimelig fint, bortset fra at jeg får min del af passiv rygning, og der er stor forskel på, om det tager 40 minutter eller 1 time og 20 minutter, så jeg kommer, når jeg kommer!

Til gengæld skal jeg ikke skrabe sne og is af bilen hver morgen og bekymre mig over om det er glat. Jeg kan bare sidde på mit bløde sæde og svare mails i øst og i vest. Det vejer tungt på plussiden!

Effektiv hjemmearbejdsdag
Onsdag skulle Nicholas til tandlægen klokken 8:30 og til lægen 14:30. Rimelig tricky uden bil. Jeg ville kunne nå at være på arbejde i et par timer, så jeg valgte at arbejde hjemme. Det var langt mere effektivt. Hold da OP, hvor fik jeg meget fra hånden! Og om aftenen fortsatte jeg i samme spor til klokken 23, og så var jeg klar til præsentation klokken 9 torsdag.

Torsdag morgen vågnede jeg klokken 4:39 og de ting, jeg ikke havde nået dagen forinden, væltede rundt i mit hoved, så jeg kunne ligeså godt stå op og svare nogle mails og tømme knolden.

Præsentationen blev udsat i 14 dage. Fedt, for så er jeg for en gangs skyld forude for min tid 😉 Den helt umulige dag med 6 møder blev præget af mødeaflysninger, så dagen blev effektiv og vildt god.

Tandlæge med 3-årig
Tandlæge med 3-årig … Haha, det var sgu for sjovt! Nicholas fandt en kugleramme og sad med den. Han skulle den onde lyneme ikke ind til tandlægen. Vi fik ham modvilligt lokket ind, og så løb han i cirkler rundt om tandlægestolen og råbte ‘gemmeleg, gemmeleg’. Jeg satte mig op i tandlægestolen og fik ham lokket op til mig.

Mission not completed. Tandlægen kom ikke engang i nærheden af hans tænder. Men fordi tandlægen var skidegod og pædagogisk og sød og smilende, så var det hverken pinligt eller anstrengende for os forældre, og vigtigst af alt; Nicholas har ikke fået nogle tandlægetraumer.

Vi aftalte en ny tid i marts, og så må vi se, om det lykkes at lokke ham til at åbne munden!

Hos lægen
Lægebesøget samme eftermiddag gik også rimelig fint. Nicholas var overtræt, og han faldt faktisk i søvn, mens vi var hos lægen. Vi fortalte lægen om vores psykologsamtale, og jeg synes egentlig ikke rigtig, at det gav noget. Lægen bakkede os op i at følge psykologens anvisninger.

Aner faktisk ikke, hvad jeg havde forventet af lægebesøget, for vi er i trygge hænder hos vores dygtige psykolog, så jeg føler egentlig heller ikke, at der er behov for den store action fra lægens side lige nu. Nu er vores læge ihvertfald opdateret på situationen, så hvis det er, kan vi hurtigt få hjælp fra hende.

Vores læge bakkede os op i, at det lyder som en god ide at gå tilbage til middagsluren igen, når Nicholas falder i søvn af sig selv og/eller bliver fuldstændig umulig om eftermiddagen. Børnehaven er enig, så det er det vi gør!

Julefrokostplanen
Fredag. Julefrokost på jobbet. Nicholas skulle passes en time hos bedstefar og så et par timer hos fætter og kusine, hvorefter jeg skulle køre tidligt fra julefrokost og hente ham, fordi Allan skulle på arbejde klokken 20:30. Allan skulle låne sine forældres bil, så jeg kunne køre i vores.

Så ‘simpel’ var vores plan. Knæk, sagde den, da vores bil gik i stykker. Jeg måtte melde afbud til både julefrokost og til to sæt babysittere og tage bus og tog hjem.

Julefrokost-fobi?
Må jeg fortælle en hemmelighed? Jeg var glad for at slippe for julefrokost. Udklædning, Mad Men-style og jive musik. Jeg ved nærmest intet mere rædselsfuldt end udklædningsfester med selskabslege og gammel skodmusik.

Jeg kan virkelig ikke gøre for det. Jeg husker med gru Jive Bunnys Master Mix fra 90erne … ‘NEJ’ hvæsede jeg arrigt til de optimistiske ungersvende, som var modige nok til at tilbyde mig en svingom til det mix.

Uventet legeaftale – og aleneaften!
Jeg glædede mig tværtimod som en lille baby til at hygge alene med Nicholas i aften. Men så var hans bedste ven fra børnehavens mor så sød at invitere ham over til fri leg. De skulle have gæster til middag, og der ville komme en jævnaldrende dreng, så hun tænkte, at det ville være lige noget for Nicholas.

Så nu er jeg helt alene hjemme. Har bestilt mad til næste uge på nemli.com, skrevet blog, drukket cola og kamillete – og nu sidder jeg her … bummelum … meget hyggeligt! Ugen er slut, og jeg kan mærke, at min sjæl kommer tilbage til i min krop, jeg kan mærke jorden under mine fødder igen og tiden går langsomt. Det er fantastisk!

One Comment

  1. Frederikke siger:

    God weekend skønne, skal vi planlægge frokost i Lyngby en dag?

    Like

Der er lukket for kommentarer.