Breaking away

Sidder i toget på vej til 2 dages salgsmøde i Amsterdam. Løb for at nå det.

Med tårer i øjnene. Jeg bliver aldrig den slags mor, der holder af at forlade min søn midt om natten. Det foregår hver eneste gang med tårer i øjnene, søgen efter valid aflysningsgrund, en klump i halsen og et knuget hjerte.

Jeg du’r bare ikke til det. En nat på fint hotel, 6 retters fin middag og bådtur på Amsterdams kanaler … Intet er vigtigere end min lille dreng, og jeg ville helst være hjemme.

Men jeg ved også, at jeg skal afsted. Det er en sjov del af mit job. Måske den bedste del. Der hvor marketing møder salg, og hvor alt det, jeg har arbejdet på de sidste måneder, kommer til live!

Så jeg tager en dyb indånding og vender blikket fremad, selvom hjertet er tungt og savnet slider.

Jeg efterlod en trygt sovende dreng i min seng. Han vågnede og kom ud af sit telt ‘mor, hvad skal du? Sov med mig!’ Og vi lagde os i min seng, og han puttede sig tæt tæt ind til mig og sov med det samme.