Har du nogensinde tænkt over, om vi bruger for meget energi på at lære at skrive pænt i stedet for at lære at stave og læse?
At skrive pænt er en stor udfordring for små fingre. Det kræver fuld koncentration. Så meget koncentration, at der ikke er kapacitet til samtidig at forstå og lære bogstaverne og ordene.
Drenge er ikke helt så gode til det finmotoriske som piger. At skrive pænt er derfor sværere for drenge, og mens de lærer at skrive pænt, falder de hurtigt bagud med at læse og skrive.
Hvad nu hvis man gjorde det omvendt? Ventede med at lære at skrive pænt til finmotorikken er bedre udviklet, så kunne man fokusere på at lære børnene bogstaverne og lære dem at læse og skrive via bøger og computere.
Jeg kan huske, at vi baksede med at krøllen på f’erne skulle nå den øverste og nederste linie i kladdehæftet, t’er skulle være lige så høje som d’er, som ikke måtte ligne o’er. Det var så svært!
Læs mere i denne artikel. Jeg synes, at det er så interessant, måske er det ikke svaret på alting, men jeg synes, at det er tankevækkende læsning.